Hannoveraner hingstekåring og auktion

22. til 24. oktober er HANN klar med hingstekåring og auktion

Hvis man skal dømme efter "smagprøven" herunder, så venter der der en særdeles spændende hingstekåring i år hos Hannoveranerforbundet i Tyskland.

Masser af hingsteudtryk og power kombineret med spændende afstamninger. 

110 hingste ud af årgang 2013 er udtaget. Over 500 hingste er blevet fremstillet. Kollektionen tæller 74 dressur hingste og 36 spring hingste. Hans-Heinrich Meyer zu Strohen som er medlem af kåringskommisionen, udtrykker også stor tilfredshed med kollektionen.

Hvis man gerne vil følge med på "sidelinien", så livestreamer Clipmyhorse fra dagene.

Se hele listen over hingste som er udtaget til kåringen her. 

De svenske avlschampionater er startet

I dag er de svenske avlschampionater startet

Avlschampionaterne i Sverige afholdes for 3 års, 4 års, 5 års, 6 års og 7 års. Lørdag eftermiddag med testridning af Patrik Kittel i finalen for de 4 års heste.

Fredag, lørdag og søndag er det muligt at følge med via livestreaming. Det koster 50 SEK for en måned. Link til start/resultater og livestreaming findes via kalenderen her.

Oversigt over weekendens klasser: (Fm = formiddag / Em = eftermiddag)


Den nye online embryo auktion med top pris på 22.000 euro

I Holland har man netop introduceret online auktion med embryo føl

Embryo auktion er stedet hvor man har mulighed for at erhverve sig helt særlige blodlinier, dog med det forbehold, at man skal vente nogle måneder endnu, inden man kan se hvad man reelt har købt.

Blandt de spændende føl var bl.a. en Fürstenball/Sister de Jeu som blev solgt på auktionen for 22.000 euro. Indtil videre det dyreste føl på den nye online embryo auktion.

Se nyhed på www.dejeudressage.com her.  

Den næste online auktion slutter om 5 dage og er et føl efter Dante Weltino lavet på moderen til Duval´s Capri Sonne Jr. Læs mere her. 

Klosterhof Medingen med Elite auktion af både føl og rideheste 26. september

Auktionsresultater fra gårsdagens elite auktion på Klosterhof Medingen

De to dyreste rideheste blev også H2R´s favoritter. Katalog nr. 20 e. Feedback/Depardieu og 21 e. De Niro/Dimaggio gik begge til Bregnerødgaard - Anna Zibrandtsen.


Nyhed 3. september

En flot kollektion af både rideheste og føl er igen klar til auktion på Klosterhof Medingen.

Blandt ridehestene ligner katalog nr. 3 en helt ekstraordinær hest.

Nederst her finder du ugen program på Klosterhof Medingen med bl.a. tider for livestreaming fra både rideheste kollektionen og føl kollektionen. 

Se hele rideheste kollektionen her. 

Se hele føl kollektionen her. 


Blandt føl kollektionen er der to føl som fanger H2R øjet mest:

Carl Hester og Wanadoo vinder Grand Prix kür i Saumur

Aftenens sidste ekvipage var Carl Hester og Wanadoo. Det var nok ikke for ingenting at han igår havde udtalt efter sine 4. plads at han havde aldrig set så lille en roset. Det fakta ville han så bare lige have lavet om til i dag. 

Må sige at uanset Wanadoo ikke er rutineret på Grand Prix niveauet, så følger han uden tøven anvisningerne fra sin rytter hele vejen. Og Carl giver gas der hvor der kan gives gas, og holder lidt igen hvor det er nødvendigt - top klasse timing. Når man ser dagens ettere er man ikke i tvivl om filosofien fra Carl Hester er "her skal der angribes" = optimal power, som desværre ikke lykkedes optimalt på dagen. 

Anders Dahl bringer gårsdagens skarphed med til küren med gode piaffe/passage ture og flot form. Trav traversaderne kunne godt være mere smidige. Der indløber et par mindre bagbens fejl i etterne. Vel-timede pirouetter med god kvalitet.

Rikke Svane viste en mere motiveret og selvgående Finckenstein i dag. Flot trav tur med smidige traversader. Den samlede skridt med overgang til piaffe og ud i den frie skridt fungere flot i dag. Snorlige serier på midterlinien og god kvalitet i pirouetterne. 

Bernadette Brune med Spirit of the Age og Henriette Andersen med Warlocks Charm bliver flot og fortjent placeret som delt nr. 4. Henriette har tydeligt mere kontrol i piaffe turene i dag, og ellers med super god kvalitet generelt. Hele turen i flot og let form.

 

 

Anders Dahl vinder - 39 startende i dagens CDI3 Grand Prix i Saumur

Dannebrog til top i Saumur 

Anders Dahl og Wie Atlantico var dagens bedste ekvipage og vinder af det 39 ekvipager store felt.

Super skarpe fra start til slut uden fejl, og i dag med begge serier iorden. Skønt at se parret i top form. Twitter: good start, hp lack bit supple, halt rb+, 1st pp+, short wk, zz+, series ok, quali pio, nice final. Best test ever! 

Nr. 2 med 70,880%

Morgan Barbancon var til start for første gang sammen med Girasol. Parret leverede en god tur, hvor det var tydeligt at de lige skulle se hinanden lidt an, men uden væsentlige problemer - alene mindre uoverensstemmelser. Et spændende nyt makkerpar og uden tvivl Morgan´s nye kort til OL 2016.

Bernadette Brune og Spirit of the Age har bygget et solidt partnerskab op, og de er sammen hele vejen. Parret slutter som nr. 3.

De øvrige danskere

Rikke Svane og Finckenstein var tilbage i god form efter EM. Der indløber en lille fejl i to´er serien og så er de ikke helt enige om energien i piaffe turene. Parret slutter som nr. 5 med 69,280%.

Martin Christensen og De Vito starter skarpt ud i trav turen. Det kniber med at holde De Vito fremme til overgangene ud af piaffen. Parret slutter som nr. 18 med 65.660%.

Michelle Moeslund og Mellemhaves Copperfield kommer godt fra start. Copperfield traver med godt udtryk, men det kniber generelt med mere smidighed i kroppen i traversader og vendinger. Desværre fungere overgangene og piaffe ikke optimalt. Parret slutter som nr. 23 med 64,320%. 

Se resultatet af klassen her og fang op på twitter med kommentarer på flere af ekvipagerne. 

Tilsyneladende en umulig opgave at skille tingene rigtig ad

I dagens nyhed fra Rideforbundet er det desværre ikke lykkedes at skille tingene ad

Kan man ikke afholde DRF´s championatsfinaler for ungheste, uden at blande interessegrupperne sammen?

Når man fra DRF og DV har valgt, at DV-dommeren skal være fuldgyldigt medlem af dommerpanelet, burde man have været 100% skarp på udvælgelsen af dommer og beriderfunktionen i dommerpanelet. 

Et kig på DV´s dommerliste for 2015 giver et hurtigt overblik over, hvem der allerede har DV kasket på. Derfor ville øvelsen med at udvælge dommer og berider være enkelt, når man så bort fra de personer som allerede er på DV´s dommerliste.

Kunne være interessant om det var blevet meldt ud fra DRF og DV, hvorfor man har valgt, at DV-dommerne skal være fuldgyldigt medlem af dommerpanelet - udover at man ønsker større samarbejde på tværs af avlsforbund og rideforbund.

DRF´s championater for unge heste er som bekendt åbent for alle avlsforbund, og med DV´s dommer, inviteret med "ved bordet", ligner det umiddelbart en potentiel interessekonflikt.

 

Mellemrunderne for de 4 års heste med dressur dommer, berider og DV-dommer

Nyhed på Rideforbund.dk i dag

DV-dommer del af dommerpanelet ved mellemrunde og championatsfinale

Som et led i samarbejdet mellem Dansk Varmblod og Dansk Ride Forbund deltager DV-dommer Claus Hansen som fuldgyldigt medlem af dommerpanelet ved weekendens mellemrunde samt finalen i Dansk Ride Forbunds Championat for 4-års dressurheste powered by Pavo & Everhorse.


Claus er klar ved dommerbordet

Når det i weekendens mellemrunde afgøres hvilke 4-års dressurheste, der skal dyste om sejren i finalen i Dansk Ride Forbunds Championat for 4-års dressurheste powered by Pavo & Everhorse, så er DV-dommer Claus Hansen med i dommerpanelet. Mellemrunden for 4-års heste dømmes dermed af dommerteamet Niels Erik Böchmann (dressurdommer), Dennis Fisker (berider) og Claus Hansen, og mellemrunden for 4-års afvikles i vest på Middelfart Ridecenter lørdag den 26. mens øst-afdelingen afvikles søndag hos Heslegårds Sportsrideklub.

Ved 4-års finalen, der afvikles ved Odense Horse Show den 14. – 16. oktober, er det udover Claus dressurdommer Birthe Lyder og en berider, der dømmer de indledende klasser onsdag og torsdag, mens det er dressurdommerne Kurt Christensen og Susanne Baarup, berider Bjarne Nielsen, Claus Hansen og udenlandsk dressurdommer Mariett Sanders, der skal dømme fredagens finale.

Lineær registrering

Både i mellemrunden og ved finalestævnet dømmes 4-års hestene efter lineær registrering. Dette går kort fortalt ud på, at hestenes tre gangarter bedømmes ift. forskellige parametre på en skala, og at alle indtryk i alle parametre tæller med i fastlæggelsen af den endelige karakter. Parametrene i trav og galop er takt, rummelighed, smidig overlinje, frihed i albuerne og bæring, mens det i skridt er takt, rummelighed, smidig overlinje og energi, der vurderes. 

Inden finalen for de 4-årige heste går i gang, vil vi give publikum en introduktion til ”lineær registrering”.


60 deltagere til OL

Hvordan bliver pladserne til OL fordelt?

Kampen om de individuelle pladser er igang. Og for de nationer som ikke er kvalificeret med team, er det nu vigtige World Ranking point skal hentes ind. For de individuelle ekvipager, er det de 4 bedste resultater som tæller i perioden 9. marts 2015 til 6. marts 2016.

Maksimum 40 atleter er udtaget fra i alt 10 teams som allerede er kvalificeret:

1. BRA som er værtsnation

De 3 bedste teams fra VM

2. GER 3. GBR 4. NED 

De 3 bedste teams fra EM - eksklusiv de allerede kvalificerede teams fra VM

5. ESP 6. SWE 7. FRA 

Øvrige kvalificerede teams:

8. USA 9. AUS 10. JPN

+ “Composite” qualified Teams (hvilket vil sige teams med minimum 3 individuelle kvalificerede ekvipager fra en nation, ligesom Danmark gjorde til OL i Beijing i 2008) 

De resterende 14 + 6 = 20 pladser bliver fordelt med 6 pladser til gruppe A, B og C (bl.a. Nordeuropa), samt 4 pladser til gruppe D og E samt 4 pladser til E og F, samt yderligere de pladser som de kvalificerede hold ikke ønsker at gøre brug på deres teams. Et hold består af minimum 3 ekvipager og maximum 4 ekvipager.

De sidste 6 pladser findes blandt de ekvipager som er bedst placeret på World Ranking uanset nationalitet, men naturligvis ikke en del af de allerede kvalificerede teams/individuelle.

Senest 18. july 2016 er alle pladser fordelt.

Se FEI´s fulde kvalifikationskrav/system her. 

 

NRW eliteauktionen klar med spændende kollektion

 

4. oktober er der eliteauktion i NRW

I går aftes var der præsentation af den kommende NRW Elite kollektion 

Efter præsentationen at dømme ligner katalog nr. 5 en 3 års hoppe efter Vitalis / Fürst Piccolo bestemt et bud på en top pris hos hopperne. Skøn naturlig power, flot lukket naturlig form, med aktive runde bagben, og frem for alt tre smidige og lette gangarter, som man ønsker sig dressurhesten anno 2015.

Katalog nr. 12 en 3 års hoppe e. Don Juan de Hus / Florestan I - skøn model med let bevægelsesforløb. I galoppen kunne man godt ønske sig lidt mere spring af jorden bagi. 

Katalog nr. 8 en 3 års vallak e. Fürstenball / Sir Donnerhall - med masser af udstråling, og dejlig smidigt aktivt bevægelsesforløb bagfra. 

Katalog nr. 1 en 3 års vallak e. Sir Heinrich / Lanciano - lethed og god power. Og som Oliver Oelrich fortæller er det ofte en fordel med springblod på morsiden, da der tilføres kraft og dynamik. H2R bud på toppris hos vallakkerne.

Katalog nr. 45 en 4 års hoppe e. Vitalis / Hotline viser også spændende takter. Lidt for spændt men skøn model med aktivt bevægelsesforløb.

Se hele kollektionen her. 

Eller kig med på arkivet på Clipmyhorse fra mandagens præsentation.

 

Equine Elite Auktion 31. oktober

Kollektionen tæller i år 49 heste

Foreløbig er der alene video på 10 heste via linket her

En kollektion som på papiret byder på mange spændende afstamninger, fra 2 år hingste til en enkelt Grand Prix hest.

Se hele kollektionen her.  

Den umiddelbart mest attraktive fra video kollektionen er den 6-årige vallak Don Diego e. Lord Leatherdale / Krack C, som sidste år gik UVM i Verden under Patrick van der Meer og blev placeret som nr. 8 i trøstfinalen. 

Kvalifikation til Meggle Preis finalen i hus for Daniel og Hotline

73,353% og nr. 2 i Grand Prix Special - en bemærkelsesværdi international debut

Med dagens flotte 2. plads, og denne gang med debut i Grand Prix Special i Donaueschingen, sikrede Daniel Bachmann Andersen og Blue Hors Hotline sig en plads i Meggle Champions finalen som afholdes i forbindelse med stævnet i Dortmund i starten af marts 2016. 

En ny ekvipage for dommerstaben

Det er ikke så ringe når en af bemærkningerne til dagens tur er: "husk nu at det kun er 12-15 piaffe trin" - alle turene med max+ antal trin, så ingen inklusiv dommerne var i tvivl om, at det var en øvelse som parret viste i flot stil med kvalitet og uden spændinger.

Dagens tre serier var outstanding flotte, lige med power og spring af jorden, som man ønsker sig det. Ikke helt det samme top optimale billede fra dommerne, som blot belønnede serierne fra 7,0 til 8,5.

De to mest erfarne dommere ved C Gustav Svalling og ved M Katrina Wüst havde begge Daniel og Hotline som dagens vindere.

Noter

Super flot indridningsparade - parallelt med stilstand i balance og med direkte fremadridning i trav. Traversade til venstre mangler igen i dag mere reel bøjning. Overgange mellem samlet trav og passage er flydende og regelmæssige. Overgangen fra passage til galop bliver lidt spændt. Den første galop pirouette velbalanceret og i god rytmik, mens den anden bliver lidt for hektisk og lidt over drejet til slut. 

En både tilfreds landstræner som har stået på sidelinien i Donaueschingen, og naturligvis også en glad og stolt rytter, som kan vende næsen mod Danmark med 2 placeringer med flotte procenter og stadig med plads til forbedringer. 

I finalen som går i Dortmund i marts måned næste år er nedenstående ekvipager allerede kvalificeret. Der følger kvalifikation i Oldenburg i november og Münster i januar.