Blot 1,5 point mellem dagens vinder Dante Weltino og nr. 2 Fabregas
Intermediate A er ikke et program man støder på ret ofte. For de unge Grand Prix heste ser det ud til at flyde godt og detaljerne med piaffe øvelsen er pakket ind på en særdeles "spiselig" måde:
"Collected trot, Collected walk into piaffe 7-10 steps (half steps 2 m forward allowed), Proceed in collected trot, Collected trot"
Se hele dressurprogrammet her.
Nr. 1 - 72,546%
Hingsten Dante Weltino og hans faste makker svenske Therese Nilshagen viser stor kvalitet. Samtidig også tydeligt en "opgave", at administrere den power fyldte hingst hele vejen, så tingene bliver flydende og med et minimum af spændinger. Let og naturlig form hele vejen, hvor det lige nu ser ud som om at det "bare" gælder om at ride og styre.
Nr. 2 - 72,407%
Den 8-årige Fabregas e. Florestano/Regazzo med Fabienne Lütkemeier virker knap helt stærk nok endnu, men går alligevel villigt til opgaven og viser en fejlfri tur. Skridten frem mod piaffen er ligesom den frie skridt med spændinger og knap klar takt. Gode serier.
Nr. 3 - 71,852%
Den 9-årige Stedinger hoppe Novia med Victoria Michalke viser et fejlfrit program, og det er tydeligt at hoppen efterhånden er ved at samle sig god erfaring på ungheste Grand Prix niveauet, da tingene generelt flyder godt og virker ubesværet. Med hoppen flotte trav giver det også en super flot passage. Vinklen i piaffen er også god. Selvom grund galopkvaliteten ikke er i top, bliver begge pirouetter alligevel med super galop kvalitet hvor Novia tager flot vægt.
Se resultatet af klassen her.