Det er jo ikke nogen skam når et team sørger for at tage sig af både 1. pladsen og 2. pladsen i dagens CDI4 Grand Prix fra Salzburg. Beatrice Buchwald som jo er ansat som berider hos Isabell Werth tog sejren med den 10-årige Weihegold OLD foran chefen med El Santo.
Beatrice starter ud med en flot indridningsparade. Desværre indløber der en taktfejl i den første øgning. Gode traversade. Tilbagetrædning bliver ikke helt rytmisk og med for mange skridt. Alle passage ture er i særklasse flotte med masser af udtryk, regelmæssighed og spring af jorden. De første to piaffe ture bliver med spændinger. Flotte serier, god timing i zig-zag og super flot 2. pirouette. Den sidste midterlinie er med rigtig god piaffe.
I det hele taget synes dagens spændinger i piaffeturene blot at være et udtryk for at Weihegold gradvis bliver skarpere, og turen bliver også mere udtryksfuld, selvom det i dag ikke er helt spændingsfrit.
El Santo har ikke helt den sidste skarphed med i hele turen i dag. Selvom piaffeturene ikke fungere optimalt, så plejer resten at være ret skarpt. I dag med en lidt tidlig "tag selv" overgang til den frie skridt, lidt sen overgang til galop og det sidste changement i etterne som er urent.
Se resultatet af klassen her.
Se hele klassen via Youtube
Hvis du vil se vinderen kan du flytte tidslinien frem til 18:45 - Weihegold og Beatrice Buchwald samt 1:05 med El Santo og Isabell Werth.