35 startende i Nürnberger Burg-Pokal kvalifikationen
Og væk med den der fra forleden med, at det er en god idé at ride "opvarmningsklassen". Opvarmningsklassen var i hvertfald ikke for de to rutinerede damer Isabell Werth og Kira Wulferding placeret som hhv. nr. 1 og nr. 2 i dag.
Isabell Werth havde sat sig i sadlen på hingsten Lord Carnaby e. Lord Loxley / Rocket Star, som Werth berideren Beatrice Buchwald i sidste uge red til sejr i en S-klasse med knap 76% - så han var tunet til dagen. Og de steder hvor man fornemmer at tuningen måske ikke er helt i top, der tager Isabell tydeligt affære med hende rutine og få "strikket" tingene til og kommer der fra med alligevel med 5,5 som lavest score (den 2. galop pirouette hvor fremad driften mistes helt). Sejr med 75,341%.
Carina Cassøe Krüth og Heiline´s Hot Mix med en super runde
Efter at have fulgt parrets tur idag sad med tilbage med fornemmelsen af at det var meget tæt på optimalt udbytte. Super målrettet, udtryksfuldt, velafbalanceret og fejlfrit - en tur som bestemt var 74% værd - præcist den score som Anabel Balkenhol efterfølgende scorede på Trakehnerhingsten Heuberger - derfor en lille bemærkning om at dommerne måtte have forbyttet de to ekvipager score.
Modsat Hot Mix så går Heuberger hele turen med delvis åben mund og tydelig animering fra Balkenhol om at bliver oppe på plads flere gange. I dag bliver Hot Mix og Carina dog belønnet med 2 x 9 for den frie skridt.
For Carina og Hotter handler det nu bare om at få sat det næste kryds i Nürnberger Burg-Pokal kalenderen, for det er helt sikkert en ekvipage som kan nå til finalen. Parret slutter i dag i den 2. afdeling som nr. 4 med 71,073%.
Dolany og Nathalie
Dolany går en frisk og smidig tur, uanset at Nathalie synes han er lidt af en bangebuks, så er han villigt med på spøgen hele vejen. I halv pirouetterne ser det ud som om Nathalie et øjeblik har glemt at det kun er lille-turs pirouetter, for de bliver centrerede og Dolany får det lidt svært ud igen. Rigtig god parade med tilbagetrædning. En charmerende ung hest som også ser ukompliceret ud rundt på banen. Nu venter vi bare på at se parret i Grand Prix.
Se resultatet af klassen her.