I weekenden blev "Preis der Besten" afholdt i Warendorf. Næst efter de nationale mesterskaber rangere stævnet her højest, og det er naturligvis også her alle de bedste mødes og kæmper om de eftertragtede pladser til de internationale teams.
Med 2 stærke suveræne ture til hhv. 73,838% og 74,684% vinder 15-årige Semmieke Rothenberger og hendes 13-årige DV hoppe Geisha e. Gribaldi/Heslegårds Weltmeister opdrættet af Svend Jensen, med et forspring på knap 7% ned til nærmeste forfølger.
Semmieke Rothenberger fortæller bl.a.: "Geisha er ikke bare super smuk, men hun arbejder også særdeles godt for mig. Jeg har redet hendes siden juli 2014 og jeg håber hun forbliver fit og sund. En gang i fremtiden kunne jeg også godt tænkte mig et føl efter Geisha."
"Geisha er meget øvelsesstærk med høj kvalitet i grundgangarterne. Med hende kan Semmieke uden problemer fortsætte deres succes - også internationalt" siger landstræneren for juniorerne Meyer zu Strohen.
Kilde: Reitturniere.de