Dag 1 til de nordiske mesterskab i Ålborg med tørvejr, omend påklædningen ikke ligner så meget sommervejr som man kunne ønske sig i Danmark på nuværende tidspunkt af året.
Junior ekvipagen Rafaella K og Camilla Andersen tog den individuelle sejr i dagens team konkurrence.
Parret leverede en generelt flydende tur, med god øgninger og volter i trav, god takt og overtrædning i skridten og gode changementer i galoppen. Lidt brat indridning til parade med tilbagetrædning, et enkelt changement hvor Rafaella kommer først bagi og den sidste galop traversade som slutter mod dommerne hvor Rafaella falder i trav. Parret slutter med 69,550%.
Hos youngriderne tog Camiro Mandø og Alexandra Sørensen sig af den individuelle sejr i team konkurrencen med et ridt til 71,228%. Parret ligger skarpt ud, desværre med en lille taktfejl i den første øgning. Dejligt sving med god bæring i traven som bibeholdes flot i traversaderne. Lidt ubalancerede skidt pirouetter. Gode galop pirouetter. Der indløber tællefejl i 4´er serien. Alexandra rider hele turen flot frem mod hånden.
De danske teams har lagt sig komfortabelt i spidsen inden morgendagens 2. runde.