Mr. freestyle - i dag med 78,825%
Det gode beat, rytmikken og poweren følger også med når Patrik Kittel vender ad midten i en kür. Som tilskuer bliver man "underholdt" hele vejen, og i dag var ingen undtagelse.
Masser af udtryk og kvalitet hele vejen. Små usikkerheds momenter i piaffen, men balancepunktet er tydeligt forbedret og der hvor det skal være nu, men endnu med helt lette spændinger. Der indløber to fejl i etter serien, som naturligvis koster i den samlede score.
Efter veludført tur, får publikum lov at nyde ekvipagen en ekstra hel omgang hvor de gerne lade sig hylde.
En næsten ukendt ekvipage bliver nr. 2
Raffaelo va Bene og Anna-Mengia Aerne fra Schweiz er ikke noget normalt bekendtskab på den internationale scene. Parret var til start i München i sidste måned i CDI3-turen, hvor de blev placeret som nr. 8.
Raffaelo er 14 år og efter Royal Diamond. Super flot udtryk, let form med et flot hingsteudtryk (minder udtryksmæssigt om en lettere udgave af den store skimlede Ekwador). Aktive piaffe og passage ture og lethed i overgange. Generelt har hingsten ingen øvelsesmæssige svagheder.
To australiere som nr. 3 og 4
Briana Burgees og La Scala giver fuld gas hvor det er muligt og Briana rider en optimal tur. Hendes landsmand Lyndal Oatley og Sandro Boy levner ikke meget afstand. Sandro Boy spiller 100% med hele vejen, og harmonien mellem hest og rytter i øvelserne under vejs, er også tydeligt blevet forbedret - et tydeligt mere roligt billede med god timing.
Se resultatet af klassen her.