Marginalerne i toppen
Med tæt kamp mellem 1 og 2 var kampen lige så tæt mellem 3, 4 og 5 i dag. Og bestemt også den samme fornemmelse man sad med da klassen var færdig. Bronze medaljen kunne i princippet lige så godt være gået til Isabell Werth eller Hans Peter Minderhoud.
Derimod virkede Tinne Vilhelmson-Silfvéns ridt underbetalt i dagens selskab. Hun leverede virkelig varen og red op til sit allerbedste - bare ikke på pointtavlen. Det er en top god stemning med super god musik, selvom det efterhånden er en meget velkendt tur, så bliver man godt "underholdt" hele vejen.
Det samme gør sig gældende for Carl Hesters kür. Godt musikvalg som passer godt til ekvipagen, og som noget ekstra har man fornemmelsen af at musikken bliver bygget op inden hver øvelse, så man hele tiden er "på" og afventer næste øvelse.
Diederik van Silfhout og Arlando spillede ikke 100% optimalt sammen i dag - musikken var lidt for dominerende i forhold til lette Arlando og han virkede momentvis lidt træt.
Farvel til Painted Black
Hvornår er det sidste internationale konkurrence for en tophest? Dagen i dag var valgt til at være den 18-årige Painted Blacks sidste internationale optræden. Et mere velvalgt tidspunkt kunne ikke være fundet. Painted Black har haft en flot sæson frem mod mesterskaberne, og som Morgan rigtig nok skriver på hendes facebook profil:
Hatten af for det mest velvalgte tidspunkt for et farvel, og sikke en schoolmaster som de fleste nok rynkede noget på næsen af, da unge Morgan fik den rutinerede Painted Black for præcist 5 år siden.