Den 5-årige KWPN fløjhingst Glamourdale medbringer format

Hingstekonkurrencerne forud for KWPN Stallion Show 2016 er afsluttet. Nu venter de endelige finaler i s´Hertogenbosch.

Et kig ned over "stillingen" giver et umiddelbart overblik over hvordan hingstene er bedømt til de 3 indledende konkurrencer.

Hingsten Glock´s Toto Jr. e. Totilas / Desperados med Marieke van der Putten har klart været i spidsen hver gang, og i Zuidbroek sidste gang som overlegen vinder.

Derimod tog hingsten Glamourdale e. Lord Leatherdale / Negro med Benjamin Maljaars et stort pointmæssigt skridt i opadgående retning til den sidste konkurrence i Zuidbroek. 

Øjnene som ser det

Når man stiller helt skarpt på det som det handler om, når man taler avlshingste, så er det jo i bund og grund i første omgang ret enkelt: Grund gangarter og eksteriør. På et senere tidspunkt er det interiør og evner.


"Format" er klart det indtryk som hingsten Glamourdale giver

Glamourdale: Skridt 7,0 - trav 9,0 - galop 9,0 - harmoni 8,5 - samlet indtryk 8,5 - en noget konservativ bedømmelse. Til skridten var dommernes kommentarer bl.a. at den var spændt i starten. En spændthed som mest af alt minder om, at hingsten holder på sig selv, idet takten er helt klar. En skam at videoen herunder ikke er med skridten rundt på banen til den efterfølgende pointgivning. Galoppen var klart 9,5 værd - bedøm selv!

Glock´s Toto Jr.: Skridt 9,5 - trav 9,5 - galop 9,0 - harmoni 9,0 - samlet indtryk 9,0 

Urolig hale eller ej - det vælger dommerne ihvertfald ikke skal have nogen betydning for bedømmelsen.

Sidste konkurrence dag i Zuidbroek blev uden Galaxy og Franklin fra Helgstrand Dressage, da de begge var på vej fra hingsteshow i England. Konkurrencen i Zuidbroek var også ekstraordinært planlagt grundet vejrforhold til den oprindelige dato.