I fredags var sidstedagen til NRW forbesigtigelsen. I alt 55 unge dressurhingste er klar til kåringen som finder sted fra 21. til 23. november.
Hingsten Escolar var en af de hingste med mange afkom - i alt 9 tilmeldte. Det generelle billede er unghingste med god bevægelse, men som for de flestes vedkommende var lidt ubetydelige i deres kønspræg. 3 udtagne hingste.
Hingsten Franziskus var tilmeldt med 12 afkom. Generelt flotte hingste med flot front og elegante kropspartier. Umiddelbart ser hverken skridten eller galoppen ud til at være i høj kvalitet. 4 udtagne hingste, heraf 1 reserve.
Van Vivaldi var tilmeldt med 7 afkom. Generelt ser det ud til han præger sine afkom væsentligt i både type og travbevægelsen.
Svag overlinie
For en del af kollektionens vedkommende var flere af hingstene præget af en lidt svag overlinie bag sadlen. Og med en forbesigtigelse uden longering og dermed uden mulighed for at se hingstenes reelle galop, så er der umiddelbart lidt for mange "ubekendte" inden den endelige kåringen.
High-lights
Katalog nr. 217 e. Like a Diamond / Fürst Piccolo. Dejligt hingste udtryk, som viste super kvalitet med let bevægelsesforløb, med super "frække" forben. Overlinien - midterstykket kunne godt ønskes lidt stærkere. En hingst som også viste sig særdeles håndterbar. Udtaget til kåring.
Med katalog nr. 137 var hingsten e. Christ / Buddenbrock som modelmæssigt var særdeles flot og færdig. Hingsten er udtaget som reserve.
Katalog nr. 215 e. Jazz / Flemmingh / Ferro - super model, dejlig bevægelse godt hingste udtryk. Udtaget til kåringen.
Katalog nr. 166 e. Dr. Watson / Rotspon / Wolkentanz - dejligt udtryk, flot hingstemodel og power i bevægelsen, måske lidt knap i størrelse. Udtaget som reserve.
Katalog nr. 172 e. Escolar / Desperados / Londonderry. Flot sluttet model med gode vinkler.
Se alle hingstene som er udtaget her.