82,06% sejr
Masser af power og kvalitet kombineret med top rytter timing giver sejren i dag.
Severo formår at få tingene til at flyde når det går løs, og ikke mindst være knivskarp på sine signaler, som man ser specielt i serierne uanset om det er de to flotte serier på buet spor eller på lige spor.
Nr. 4 med 76,705% - personlig bedste til Kristy Oatley og Du Soleil
Australske Kristy Oatley har en fantastisk hest i Du Soleil, det har bare ikke altid været så let at komme rundt fejlfrit. Men den her weekend har været særdeles positiv på det punkt, idet Kristy både i Grand Prix klassen i går og küren i dag har kunnet ride turen fejlfrit. Den velgående vallak går med masser af udtryk, power og kvalitet, stadig med lidt usikkerhed i overgangene ud af piaffen. Desværre fungere piaffe pirouetterne ikke så godt, så det giver lidt "slør" i det samlede indtryk.
De 3 danske ekvipager
Mai Tofte Olesen og Rustique leverer flot kür med high lights i piaffe og passage turene, hvor Rustique helt ubesværet og rytmiske laver både overgange og øvelserne uden tøven i meget sikkert rytme. Generelt teknisk flot niveau. Gode pirouetter. Toer serie med lille fejl og etter serie som er i orden, men hvor man godt kunne ønske sig lidt mere smidighed.
Helene Melsen og Aston Martin viser et teknisk godt program med god harmoni. Momentvis lægger Aston hovedet lidt på sned. Selvom halen ikke er i ro, så ser det ikke ud til at være uvilje eller modstand. Gode piaffe og passage ture, flotte satte pirouette og gode serier. Det er tydeligt at det flotteste billede også er når Aston Martin er flot oppe foran Helene.
Hasse Hoffmann og Heslegårds Rismon var på lettere "vildspor" i dagens kür. Det så umiddelbart ud som om ingen af parterne rigtig følte sig hjemme i turen. Selve koreografien blev noget rodet og flere øvelser lykkedes ikke rigtig i dag, eller blev ikke helt koncentreret fuld til dørs.
Se resultatet af klassen her.