Genvalg til Gunilla Nymand Faurby og Simone Lunding-Hoppe i kommentator stolene
I 5 års og 6 års indledende og trøstfinalen, var den danske dommer Gunilla Nymand Faurby ny stemme til kommenteringen efter hver enkelt ridt.
Gunilla er kendt national dommer i det fyske, hvor hun har status som B-dommer, og har gennem de 10 år som JBK har været i Odense, hver eneste gang været skriver i både championatsklasserne og World Cup. En opgave som Gunilla har set frem til, og hvor hun hvert år har fået masser af nyerfaring med hjem.
2016 blev for Gunilla en større mundfuld end beregnet, da hun som hun selv beskriver det fik ca. 30 sekunder til at vende sig til tanken, tænde mikrofonen og tale til publikum.
Fra sidelinien far den en noget forsigtig start med et par bump, men derfra voksede Gunilla flot med opgaven, og blev i trøstfinalerne faktisk ret suveræn, med en flydende og rigtig informativ information om og til hver enkelt ekvipage. Tydeligt at de notater hun havde gjort sig under vejs som skriver, også var det hun brugte til at begrunde de enkelte karakterer.
I en del af World Cup Grand Prix klassen havde Simone Lunding-Hoppe taget plads med Line Hermann Hass. Det var tydeligt at fornemme at Simone havde fingeren flot på den ridemæssige puls, og kunne også supplere med kommentarer om de danske ekvipager.
Det betyder utrolig meget når man lytter med at der er vægt bag ordene, og med "vægt", at man fornemmer at vedkommende dels ved hvad det drejer sig om, men også ved hvor svært det reelt er, både at få til at se nemt ud og samtidig lykkedes uden fejl. Og hvis der opstår fejl, også prøver at fortælle om udfordringerne for bare at komme rundt.
Flot kommentator debut til de to unge damer.