Med DRF´s nyhed i dag, som slutter med: "Nu starter processen med at finde en ny landstræner, og det er vigtigt for os, at det bliver en grundig og gennemarbejdet proces, der får den tid, det kræver," er der umiddelbart ikke lagt op til nytænkning.
Verden er i konstant forandring ligesom dressuren, og netop derfor er det tid for at kigge fremad og være i tråd med nutidens behov.
Fra H2R synspunkt er hvervet som landsstræner en "uddød race". Når vi kigger os omkring - ikke kun indenfor Danmarks grænser og de ekvipager som hører til i eliten, så består det stort set overalt af små som store top professionelle interne teams - alle sammen med samme mission at blive bedst mulige til deres sport, for dermed at kunne gøre sig gældende for deres respektive nationer når landsholdsdragten kalder.
Interne teams som består af træner, smed, dyrlæge, fysioterapeut, massør, fysisk træner, mental træner osv. - ingenting er overladt til tilfældigheder.
Teknisk træner er det nye
Men hvem skal tage det endegyldige valg? Det har jo altid tidligere ligget i hænderne på landstræneren.
Fremtidens landshold iflg. H2R bør udvælges i samarbejde mellem en chef d´equipe og en teknisk træner. Og det er her det bliver helt nyt. Fremover skal der iflg. H2R nemlig ikke være nogen landstræner, men de to førnævnte personer som i langt større grad følger de max 10 potentielle danske eliteryttere. Og det nye er ikke at invitere til landsholdssamlinger, men derimod at chef d´equipe og den tekniske træner tager på hjemmebesøg til et kig på ekvipagernes daglige træning, og til en snak om og med den daglige træner og rytteren, om hvilke ting der bør arbejdes på. Hvor kan der evt. sættes ind i forhold til seneste resultater. (Besøget kunne være eks. 2 gange om foråret og 2 gange om efteråret).
I bund og grund handler funktionen om at de personer som skal varetage hhv. chef d´equipe rollen og den tekniske træner rolle, er top engagerede og har fingeren 110% på den internationale puls.
Eliterytterne mødes (uden hest men evt. med deres træner) til input / opsummering om hvad der generelt rører sig internationalt. Hvem bør man lytte til, hvor sker der forandringer og hvad er trenden kunne være et eksempel på nogle af emnerne. (eks 2 gange årligt)
Individuel støtte bør være klar til særlige ekvipager
De ekvipager som måske endnu ikke har haft mulighed for at etablere deres fulde team på hjemmefronten, bør i fremtiden have mulighed for at søge løbende økonomisk støtte.
"Bobler" ekvipager inviteres til landsholdssamling, hvor de får mulighed for at vise hvor langt de er. Boblerne udpeges ud fra nationale stævne resultater på både Grand Prix niveau og lille-tur niveau. (eks. 2 gange årligt)
En APP kunne hjælpe tingene på vej
Selve vejen frem mod landsholdsdragten til de store mesterskaber, burde alle ekvipager uden de store problemer kunne bliver en del af. Det handler i første omgang om internationale resultater, hvor man fra DRF´s side allerede når et mesterskab er afsluttet, kunne være klar med nye kriterier for hvordan den enkelte ekvipage kan spille sig på banen. Og jo tættere man kommer på nogle "stop terminer" jo skarpere bliver konkurrencen naturligvis.
Og hvor man skal ride og hvad det tæller i den store sammenhæng, kan jo kategoriseres i hvorvidt der er tale om CDI3-4 eller 5 stævner med dommere med 3-4 eller 5-stjerne status. Egentlig et arbejde som man med lidt snilde kunne udvikle APP til at lave. Så har alle en fair chance for at melde sig ind i kampen.
Der skal selvfølgelig være indarbejdet en faktor til reguleringer, hvis man tidligere har redet mesterskaber, og hvilke mesterskaber. OL tæller jo naturligvis højere end DM. De enkelt pladser til de enkelte stævner fordeles i forhold til placering på "ranglisten".
Og når alt det er nævnt så er der jo stadig brug for at kunne tilgodese individuelle ønsker og krav sammenholdt med erfaring og potentialet for den enkelte ekvipage.
(Kære læser tag nu ikke H2R´s opråb om App´en her for pålydende, men det er bare et lille vink om mulighed for nytænkning, så alle med landsholdsdrømme kan deltage ;-)