Kyra Kyrklund
Finske Kyra Kyrklund stopper ved årsskiftet som supervisor for det svenske landshold, en jobfunktion som hun har haft de seneste 6 år. Nogen nærmere præsentation af Kyra Kyrklund er vidst unødvendig.
Læs nyheden fra i går på Tidningenridsport her.
Laurens van Lieren
35-årige hollandske Laurens van Lieren, har selv haft en international karriere og ved hvad der skal til. Han har et godt navn internationalt, virker tiltalende og med stor indsigt i sporten, hvor han bl.a. er tilknyttet hollandsk TV som kommentator ved store begivenheder. Han driver til dagligt sin egen forretning med uddannelse og salg af heste.
Nathalie zu Sayn-Wittgenstein
Nathalie´s navn er dukket op hos H2R fra flere sider. Yderligere præsentation er vidst heller ikke nødvendig.
Nathalies egen karriere er efter Digby naturligt nedjusteret, og det kunne give hende mulighed for at bibringe egne erfaringer og synspunkter omkring fremtiden for dansk dressur på internationalt topniveau.
Konceptet omkring en "adviser/teknisk træner" rolle som H2R tidligere har nævnt, vil være oplagt under Nathalie´s ledelse, idet hun altid selv har benyttet egen træner, uagtet landstræneren har været til rådighed.
Note fra H2R
De 3 forslag står naturligvis for H2R´s regning, og er ikke hverken bekræftet eller afkræftet fra de 3 kandidater.