Det handler om rutine
Den unge svenske ekvipage gør det igen. Masser af kvalitet, men stadig også masser ekstra point at hente, og med et slutresultat på 73,940% må man sige at det ér en ekvipage med team potentiale.
Under vejs uden tekniske svagheder, men flere steder med lidt usikkerhed at spore, og den sidste timing kommer jo som bekendt alene med erfaringen. Helt ekstraordinære flotte galoppirouetter, masser af power for piaffe og passage, men hvor begge øvelser endnu mangler den sidste rytter skarphed.
Det farlige REEM ACRA reklameskilt
Med eftermiddagens World Cup afdeling var banen allerede klargjort med de traditionelle reklameskilte på kortsiderne på hegnet.
Det krævede en ekstraordinær indsats fra bl.a. Hans Peter Minderhoud med hans endnu urutinerede Zanardi. Den første gang med retning mod skiltene var det med en snurre tur, de næste par gange med meget store øjne, for til sidst at kunne vende ad mindten uden problemer. Men imellem uoverensstemmelserne tegner der sig et ganske dejligt billede med gode kvaliteter i piaffe, passage og serier.
Lethed og power ikke belønnet hos alle dommerne i dag
Placeret som nr. 2 bliver spanske Beatriz Ferrer-Salat med Sir Radjah. En tur hvor Sir Radjah vrinsker det meste af turen, dog uden det giver øvelsesmæssige uoverensstemmelser. Generelt god kvalitet, men mangler mere smidighed i trav traversader, mere kvalitet i piaffe hvor rytmikken ikke er helt med bagfra. Flot zig-zag galop. Mister lidt balance og rytmik i den 2. pirouette.
Placeret som nr. 4 bliver tyske Beatrice Buchwald med Daily Pleasure. Masser af top timing og power. Den første piaffe bliver med en smule nikkende rytme, men den næste er klart bedre. I det hele taget en let og ubesværet tur uden tryk på tøjlen, men hvor Daily Pleasure svarer skarpt og naturligt. De sidste par passage trin frem mod afslutningsparade bliver lidt "visne". Men klart en præstation som var set mest korrekt fra Susanne Baarups position med 73,4% som nr. 2.
Se resultatet af klassen her.