Uddrag fra DV pressemeddelelse
Bedømmelse af hingste er omdrejningspunktet i den traditionsrige hingstekåring, som Dansk Varmblod i år afholder for 37. gang i MCH Messecenter Herning. Første del af hingstekåringen har i dag fundet sted, og 19 hingste er nu kårede
Dansk Varmblods hingstekåring er godt i gang i MCH Messecenter Herning, hvor samtlige hingste til kåring i dag blev mønstret for kåringskommissionen. Dette sker som et led i bedømmelsen, hvor hingstene skridter og traver på et fast underlag, og herefter stilles op foran dommerne.
Fremvisningen på fast bund blev i år imødeset med nogen spænding fra Dansk Varmblods side, for det var første gang hingstene skulle gå på gummimåtter. Tidligere har der været udlagt et asfaltspor inde i hallen, og det har fungeret udmærket, men det tager dog noget tid at få gravet bunden ud, og derfor havde arrangørerne i år besluttet, at erstatte asfalt med gummimåtter. Ved hingstekåringerne i Tyskland udføres mønstring på fast bund udendørs i vinterkulde, så det er den rene luksus at være til hingstekåring i Herning, hvor tilskuerne kan sidde behageligt ned i hallen og følge dagens bedømmelse.
- Det fungerede fint, bunden blev på plads og den var ikke glat. Modsat sidste år gled ingen hingste på bunden, men vi har talt om, at der skal jernplader under måtterne til næste år, så de ligger mere lige og også er lidt hårdere, fortæller avlsledelsens talsmand Poul Graugaard.
Grunden til, at hingstene skal mønstres på hård bund er også, at dommerne skal danne sig et indtryk af hingstenes takt. Foruden at bedømme takt tjener bedømmelsen i dag også det formål at vurdere hingstenes eksteriør og form, samt deres gangartspotentiale i skridt og trav.
De ældre hingste er kommer til kåringen med forskellige former for afprøvninger i bagagen. Nogle har været gennem en materialprøve i Danmark eller i udlandet, andre har gennemført championater eller gået konkurrencer på højt niveau.
Modsat de 4-årige hingste, så skal de ældre hingste ikke vises mere i kåringssammenhæng. De 4-årige hingste får vi fornøjelsen af at gense på søndag, hvor kåringskommissionen vil udpege en fløjhingst i det spring- og dressurbetonede hold. Samtidig skal der findes en vinder af Elvin Rasmussens og Aage Ravns vandrepokal til den bedste danskavlede hhv. spring- og dressurhingst.
De hingste, der er blevet færdigkåret, kan nu indgå i de forskellige konkurrence- og præsentationsklasser under Herning Horse Show.
4-års dressurbetonede hingste. Kårede:
110 Katrinelund Tin Tin e. Tailormade Attention/Cavalier, udstiller og opdrætter: Ib Kirk, Katrinelund, 7990 Øster-Assels
112 Hesselhøj Donkey Boy e. ERA Dancing Hit/Milan, udstiller: Equi Stallions, 7990 Øster Assels, opdrætter: Dorthe og Hans Jørgen Hoeck, 5580 Nørre Aaby
113 Blue Hors Dreamline e. Blue Hors Don Olymbrio/Blue Hors Hotline, udstiller: Blue Hors ApS, 7183 Randbøl, opdrætter: Åse og Henning Urup, 6823 Ansager
115 Blue Hors Zalabaster e. Blue Hors Zack/Alabaster, udstiller: Blue Hors ApS, 7183 Randbøl, opdrætter: Zuchthof Bauer v/Andrea Galland, Tyskland
5-års og ældre dressurbetonede hingste. Kårede:
135 Antobello e. Ampere/Fürst Heinrich, udstiller: Højagergaard ApS v/Jørgen Steen Jensen, 8870 Langå, opdrætter: Anne og Allan Sørensen, 4690 Haslev, Opdrættermedalje i bronze
138 Blue Hors Farrell e. Fürstenball/Dacaprio, udstiller: Blue Hors ApS, 7183 Randbøl, opdrætter: Hans-Heinrich Plate, Tyskland
140 Tuschinski e. Krack C/Pion, udstiller: Christina Møller og Uwe Thomsen, 6392 Bylderup-Bov, opdrætter: A.J. van Straalen, Holland
141 Quantensprung e. Quando-Quando/Donnerhall, udstiller: Klosterhof Medingen, Tyskland, opdrætter: Berner Gabriele, Tyskland
142 Alt For Damerne Firfod e. Sunny-Boy/Zalmiak Firfod, udstiller og opdrætter: Morten Plenborg, Stutteri Firfod, 4990 Sakskøbing. Tildelt opdrættermedalje i bronze
Følgende 5-års og ældre dressurbetonede hingste skal gennem endnu en afprøvning, før de kan færdigkåres. De er tildelt 1-årig bedækningstilladelse:
136 Bøgegårdens Alphabeat e. Ampere/Blue Hors Don Schufro, udstiller: Stina og Jørgen Schmidt, Bøgegården, 6392 Bolderslev, opdrætter: Hermann Meyer, Tyskland
139 Fürsten-Look e. Fürstenball/Londonderry, udstiller: HP Horses/Paul Schockemöhle, 3400 Hillerød, opdrætter: Johannes Sabel, Tyskland