Fejlfri tur til Agnete og Jojo
I første afdeling af finalen var Agnete og Jojo sidste startende. Igen top motiveret og målrettet indsats fra Agnete. En tur uden fejl, men hvor man kunne ønske sig lidt mere naturlig power fra Jojo i piaffe og passage turene. En fornøjelse at følge når tingene lykkedes hele vejen. Ekvipagen slutter som nr. 9 med 76,250%. Om World Cup finalen fortæller Agnete: "Jeg synes at Jojo og jeg havde en super god tur, og jeg er meget glad og stolt af min samlede præstation i denne World Cup Sæson. I dag lidt flad i passage og piaffe, men jeg gjorde hvad jeg kunne. Jeg nåede mit mål - at slutte indenfor top 10 i finalen."
I første afdeling var danske (startende for USA) Charlotte Jorst og Kastel´s Nintendo også blandt de startende. Har fulgt ekvipagen lidt on/off fra deres starter i USA, og må ganske enkelt sige at de ikke bare har udviklet et super partnerskab, men også har formået at få kvaliteten med. Og når man tænker på at det er blot 2 år siden, at Jorst besluttede sig for at gå "all in" for en international karriere, så kan man altså kun tage hatten af. Parret slutter som nr. 12.
Anna og Pepe gav gas
2. sidste startende gav en spændende position om at kunne være med til at afgøre årets finale. Anne og Pepe gav den gas fra start til slut. Et par mindre ting under vejs - på vej ind i den anden pirouette hvor Pepe lige tøver et splitsekund, og i ovengangen til skridt som bliver lidt brat. Lidt ærgerlig fejl i den første toer serie gav ikke helt de ekstra "bonus point" som man kunne have ønsket sig. Flot og meget stræk slut placering som nr. 5 i finalen.