Fejlfri tur med flot kvalitet
Anne van Olst og Zidhane viste en solid og fejlfri tur. God og velafbalanceret trav tur med smidige traversader. Dejlig skarp på overgangene. Flotte piaffe og passage ture, hele tiden hvor Zidhane er flot foran Anne. Gode serier, hvor man godt kunne ønske sig at Zidhane springer lidt mere frem i etterne, da de bliver lidt for sammenpressede. Super flot zig-zag galop med power, smidighed og balance - lidt fedtet bedømt til 7,5 - 7,0 - 7,0 - 7,0 - 7,0.
Den sidste midterlinie med flot passage og en piaffe, hvor Zidhane "springer" flot og helt regelmæssigt fra ben til ben. Parret slutter som nr. 2 med 70,020% efter britiske Alice Ruth Oppenheimer med Headmore Delegate som vinder klassen med 71,040%.
Om dagens tur fortæller Anne også at hun var særdeles godt tilfreds. Det handler stadig om at kunne ride turen fejlfrit som lykkedes i dag, og hun kender jo sin hest så godt, at hun ved der er flere point at hente i fremtiden.
Nathalie og Fabienne kommer rigtig godt fra start, gode øgninger og traversade. Flydende og regelmæssig første passage/piaffe/passage tur. God skridt. Den næste piaffe bliver med lidt kraftigere anmodning fra Nathalie som Fabienne respondere fint på. I den efterfølgende overgang fra passage til galop eksplodere Fabienne desværre let. Det ligner mest af alt en "tak for sidst" for den ekstra hjælp som Nathalie gav til piaffen forud for anspringet. God galoptur uden fejl. Den sidste midterlinie kunne man godt ønske sig med lidt mere tryk af jorden i passagen.
Agnete og Cassio kommer super flot og velbalanceret fra start. Den store skimmel bevæger sig smidigt og ubesværet i travturen. Flot passage. Det kniber lidt med endnu at få piaffen til at fungere flydende i programmet og det bliver med lidt misforståelser og spændinger. Den anden piaffe vælger Agnete rutineret at lade være lidt fremadgående hvilket ser ud til at passe Cassio tydeligt bedre. Der indløber en lidt ærgerlig fejl i etterserien. Gode pirouetter.
Efterfølgende udtrykker Agnete også tilfredshed med turen, selvom tingene ikke er helt på plads endnu. Og selvom den +180 cm store vallak nu er blevet 11 år, ser Agnete ikke nogle bekymringer i at tingene ikke er 100% på plads, derimod giver den store vallak både rytter fornemmelsen og medbringer altid den rette indstilling til dagens arbejde, som Agnete er sikker på vil være værdifuldt from mod OL i Tokyo.
Se resultatet af klassen her.