Ny struktur for championaterne i 2017

Uddrag fra DRF bestyrelsesmøde fra februar 2016

På bestyrelsesmøde tilbage i februar 2016 var championaterne på programmet. 

Væsentlige ændringer for fremtiden:

  • Ingen mellemrunder
  • Programridning for 4 års
  • Championater for 7 års
  • Finalestævne med indledende og finaleklasse = max. 2 starter pr. hest  

 

 

Pkt 13 - Dansk Ride Forbunds championater for ungheste i dressur og springning powerede by Pavo & Everhorse:

Orientering om procedure for placering af finalerne fra 2017, og orientering om tiltag ifm. samarbejde med DV om dommerne.

Baggrund

Finalestævnet har i flere år ligget ifm. Odense Horse Show i oktober, og aftalen med JBK Horse Shows løber til og med 2016. Placeringen af finalestævnerne for 2017 og fremover skal lægges i udbud blandt stævnearrangører.

Udbudsmateriale udsendes ultimo marts.

Ansøgningsfrist ultimo april.

Dressur- og springudvalget beslutter den fremtidige placering(er) ultimo maj.

Kontrakt udfærdiges med stævnearrangøren.

På et evalueringsmøde med DV blev især 4-års klasserne i dressur diskuteret, og det blev besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe til at se på modernisering af disse. Arbejdsgruppen havde lavet oplæg til nyt koncept til dette bestyrelsesmøde.

Arbejdsgruppen består af: Bjarne Nielsen, Anne-Mette Binder, Kirsten Søgaard, Jan Stampe og Trine Bach.

Begrundelsen, for at komme med nedenstående ændringer (især for 4-års heste), er, at gruppen ønsker at lave mere faste rammer for de unge heste og øge fokus på hestenes ridelighed.

Bestyrelsen vedtog nedenstående oplæg fra arbejdsgruppen til fremtidigt koncept for 4-års championatet i dressur fra 2017:

4-års hestene bevares i championaterne. I stedet for ”fri” ridning på kommando, som det er i dag, vil man lave et program til hestene, hvor de er to på banen af gangen. Dette bruges med succes i Tyskland. Arbejdsgruppen arbejder på at få programmet fra Tyskland samt oversætte det. 4-års skal gå samme program i kvalifikation og finale.

7-års heste tilføjes til konceptet. 7-års hestene skal gå Prix. St. George, og optømning er valgfri (kandar/trense).

Mellemrunderne bortskaffes. I stedet vil der være gennemgående dommerteams, som sikrer en ensartethed, således at mellemrunden er ”overflødig”.

Da der ikke er en mellemrunde, vil det ikke længere være en fast karakter, der giver adgang til finalen, men de X antal bedste heste – ligesom for springhestene.

Finalen afvikles med en kvalifikation og en finale, således at ingen heste går mere end to gange. Banen skal være åben for ridning dagen før, så hestene kan komme ind og træne på konkurrencebanen.

Fra kvalifikationerne går følgende antal videre til finalestævner:

4-års: 40 bedste samt ligeplacerede

5-års: 20 bedste samt ligeplacerede + 4 heste deltaget i UVM

6-års: 20 bedste samt ligeplacerede + 4 heste deltaget i UVM

7-års: 12 bedste samt ligeplacerede + 2 heste deltaget i UVM

Ved finalestævnet går følgende antal videre fra 1. kvalifikation til finaleklassen

4-års: 22 bedste ud af de 40

5-års: 15 bedste ud af de 24

6-års: 15 bedste ud af de 24

7-års: 10 bedste ud af de 14

Det er op til Dressurudvalget, hvordan man vil styre uddannelsen af dommerne. Arbejdsgruppen er enig om, at det er vigtigt, at der stadig er en berider med ved alle kvalifikationer og finale.

Arbejdsgruppen foreslår, at man arbejder ud fra en bruttotrup af dommere og sikrer sig, at disse dommere får fordelt kvalifikationerne imellem sig samt dømmer finalen. 

Note fra H2R

Et særdeles spændende 2017 venter, og en oplagt mulighed for at koble endnu mere avl og sport sammen, kunne evt. være at afholde finalerne sammen med DV´s Eliteskue.