U25 EM stævnet i Hagen startet med CDI1 Prix Sct. Georg
Feltets yngste hest - DV vallakken Slæbækgårds Santino e. Sir Donnerhall I/Carano med Michael Søgaard i sadlen viste en flot tur i dagens Prix Sct. Georg klasse i Hagen. Super flot og smidig trav tur med dejlig frihed og udtryk. Begge skridt pirouetterne bliver lidt ubalancerede. Gode halv pirouetter i galop, hvor Santino viser gode evner for at sætte sig. En lille fejl i starter af 4´er serien, hvor det ligner at Michael er lidt for afventende i de to første changementer, mens han får redet flot frem til de tre sidste. 3´er serien er med god kvalitet. En umiddelbar stor mundfuld for en blot 7-årig hest, men Santino virker upåvirket over de flotte omgivelser og koncentreret om opgaven hele vejen. Parret ligner bestemt kandidater til en UVM plads i Ermelo. Ekvipagen slutter som nr. 7 med 69,035% blandt de 16 startende ekvipager.
Dagens klasse bliver vundet af Christoph Koschel med den 8-årige hoppe Solitaire e. San Amour / Davignon. En letgående hoppe, som mangler lidt mere sving og smidighed i travturen. Super flotte skridt pirouetter og flotte serie. Momentvis er hoppen lidt på to spor, bl.a. ind til den anden galop pirouette og ad midten til slut.
Se resultatet af klassen her.