Stærk klasse i dagens lille tur som åbning af dressuren i Aachen 2016
Der er ingen tvivl om at Michael Eilberg rider en nydelig tur, blot med lidt modstand i indridningsparaden, resten flyder ubesværet i en flot form. Men når det er sagt, så ser den nu 10-årige hoppe at mangle mere power og tryk fra bagbenene, samtidig med at samlingsgraden heller ikke synes at være helt på Prix Sct. Georg niveau.
Derimod går Santiago med Dorothee Schneider med power og samlingsgrad til klassen. Inden parret entrerede lignede Santiago mest af alt en som hellere ville ud af stadion igen, men de var de jo så to om at bestemme, og Dorothee viser ham også vejen på bedste vis uden han føler sig presset.
Dagens nr. 3 DSP Belantis med Isabell Werth i sadlen lignede alt andet end en debutant i Aachen. Intet så ud til at påvirke den smukke skimlede hingst, som tog hele turen med ophøjet ro, under kyndig vejledning af Isabell Werth. Lidt for mange spændinger i galopturen holder parret ude fra sejrskurs endnu.
Escolar og Hubertus Schmidt viser en imponerende tur, desværre med lidt uro i den frie skridt og fejl i 3´er serien.
Se resultatet af klassen her.