Tysklands landstræner Monica Theodorescu har i dag umiddelbart efter afslutningen af Grand Prix Specialen udtaget holdet til Rio. Et hold som jo bl.a. har bevist deres styrke og formkurve gennem året, og derfor heller ikke med nogle overraskelser:
- Isabell Werth / Weihegold OLD
- Kristina Bröring-Sprehe / Desperados FRH
- Sönke Rothenberger / Cosmo
- Dorothee Schneider / Showtime FRH
- 1. reserve Hubertus Schmidt / Imperio
Dagens Grand Prix Special
Set fra toppen af dagen felt blev billedet lidt sløret. De tyske ekvipager virkede en smule trætte, og der indløb generelt fejl over hele linien. Det slørede billede blev bestemt heller ikke skarpere af at dommeruenigheden blev råbende stor i bedømmelsen af Desperados - hele 9% forskel fra tyske Holler til mexikanske Alonso! Det hører sig ikke til i international top dressur!
Lidt overraskende uskarphed hos Werth med Weihegold, med takt fejl i trav, fejl i serier og de 2 første piaffe ture, hvor det umiddelbart virker lidt som om Werth forventer at Weihegold byder ind med initiativet - det tager Werth naturligvis revance for i den sidste piaffe på midterlinien, hvor hun giver "fuld gas" og er på fra start til slut = en execellent piaffe.
Danskerne på banen i dag
At skulle "løfte" Grand Prix turen fra forleden for Cathrine Dufour, var en opgave for kun de rigtig erfarne. Ikke alene kunne man håbe på at Cassidy var mere tilnærmelig, men samtidig kunne man så også bare håbe på at chaufføren kunne bevare overblikket, og "bare" putte Grand Prix turen om i rygsækken og komme videre. Men for lige at sætte tingene lidt i relief, så red ekvipagen faktisk en tur i Grand Prix´en som point- og placeringsmæssigt i gl. regi, stadig havde givet den en tur i Specialen.
Cassidy var klart tilbage på sporet, og Cathrine kunne igen komme til at ride øvelse for øvelse, og eneste lille fejl er da parret starter trav traversade til højre, hvor Cassidy springer i galop et enkelt spring, men i samme sekund er han tilbage i trav. En slutscore på 73,9% beviser parrets styrke, og ikke mindst med en enigt "OL dommerpanel", hvor kun britiske Stephen Clarke ikke sidder med til OL. Cathrines enorme stævne erfaring og succes giver både selvtillid og tro på at tingene kan lykkedes - stort cadeau og hatten af for fighteren.
Agnete og Jojo er igen i dag skarpe, selvom der indløber lidt grus i maskineriet i de 15 ettere, og en knap så vellykket første galoppirouette. Skøn rytmik i piaffe turene med tilhørende gode overgange.
Anders Dahl og Selten HW kommer godt afsted med gode regelmæssige passage/trav ture. Den store sorte vallak giver et flot sidebillede. I piaffen må Anders arbejde lidt for at holde energi, men har god timing. Desværre mangler der skarphed i serierne i dag, hvor nogle af changementerne ikke er helt gennemsprunge og det koster naturligvis. Klart en ekvipage med potentiale og så snart tingene bliver mere stabile vil der også være basis for at de slutter på et højere niveau.
Daniel Bachmann og Hotline får vist en fejlfri tur med højdepunkter i serierne. Inden parret rider ad midten minder Daniel lige Hotline kraftigt om opgaven, hvor han kvittere med at sparke ud efter schenklen. Desværre er det overordnede billede, at turen ser ud til stort set at være alene på Daniel´s initiativ. Den store sorte hingst ser ikke ud til at spille ret mig med af sig selv, og mod slut er det tydeligt at deres skal arbejdes hårdt for at nå helt i mål.
Med Mikala´s indsats i går og Rikke Svane med Finckenstein indsats i Falsterbo, må afgørelsen om den den sidste plads skulle findes blandt de 4 ekvipager. Lidt ærgerligt at Zeilinger ikke ligesom sin landsmand Theodorescu vælger at udløse spændingen allerede i dag, men venter helt til på tirsdag.
Se resultatet af klassen her.