Trøstfinalen venter
Dagens bedste dansker var Carina Cassøe Krüth med Heiline´s Danciera - bare ikke på pointtavlen. Flot harmonisk og udtryksfuld tur, lige indtil Danciera får øje på kameramanden i den frie skridt, så bliver turen desværre lidt for udtryksfuld. Hoppen har siden Unghestechampionatet udviklet sig rigtig flot.
Rockson og Severo viser en udtryksfuld trav tur i flot form. Skridten bliver lidt kort og spændt, ligesom galoppen også mangler den sidste rummelighed og afspændthed.
Jukebox og Michael Søgaard får vist en korrekt tur med tydelige overgange. Det overordnede billede mangler i dag lidt mere naturlig power og luft.
Noir Hit og Morten Kappel viser en stabil tur og Noir har 3 gode gangarter. Desværre kniber det generelt med balancepunktet og placeringen af nakken på Noir Hit, og det giver et lidt uklart billede under vejs.
Nr. 15 Rockson med Severo Jurado Lopez - trav 8,8 - skridt 7,0 - galop 7,6 - ridelighed 8,0 - potentiale 8,2 = 7,92.
Nr. 20 Jukebox med Michael Søgaard - trav 7,2 - skridt 7,6 - galop 7,8 - ridelighed 8,2 - potentiale 7,8 = 7,72.
Nr. 23 Heiline´s Danciera med Carina Cassøe Krüth - trav 8,6 - skridt 7,6 - galop 7,4 - ridelighed 6,7 - potentiale 7,9 = 7,64.
Nr. 36 Kamar´s Don Noir Hit med Morten Kappel Petersen - trav 7,9 - skridt 6,8 - galop 7,4 - ridelighed 6,8 - potentiale 7,5 = 7,28