Stævnet i Falsterbo er startet

Igen uden livestreaming

Desværre er det indtil videre kun muligt for dem som har taget turen til Falsterbo at følge med i begivenhederne. 

Sidste år havde man for første gang mulighed for at følge med via livestreaming - også af unghesteklasserne. Her kunne man bl.a. følge nogle af de danske UVM ekvipager, samtidig med at svenskerne normalt udtager deres UVM ekvipager med baggrund i Falsterbo stævnet. 

I skrivende stund er der dog håb om at weekendens CDIO vil blive streamet via FEI-tv.

Michael Søgaard vinder indledende 5 års klasse

Unghestechampionatsvinderen og den nyudtagne UVM ekvipage Michael Søgaard og Jukebox vinder dagens indledende 5 års klasse med 75,123%.

Om dagens tur fortæller Michael Søgaard: "Jazz fornægter sig ikke helt, og det giver selvfølgelig lidt udfordringer, men med lidt morgen træning har jeg indtil videre haft styr på tingene inden starten. I turen i dag blev indridningen noget kiggende, og i den frie skridt manglende vi mere energi / fremadsøgning, for det kan den, men hjørnet vi red mod var "spændende", så der valgte jeg at lurpasse lidt." 

Nr. 5 bliver UVM ekvipagen Morten Kappel med Kamar´s Don Noir Hit, mens Jacob Nørby Sørensen med Amplemento bliver nr. 10 og Silje Bakken med Bonjour Majlund bliver nr. 11.

Lotte Straarup med F.A. Hallow bliver nr. 23 og dermed ikke kvalificeret til finalen. 

 

Se resultatet af klassen her. 

I morgen tidlig er det indledende 6 års - se startlisten her, og først på torsdag er det finale tid for de 12 bedste både i 5 års og 6 års fra de indledende klasser.