Det spørgsmål burde man nok allerbedst spørge de to erfarne ryttere italienske Valentina Truppa og hollandske Adelinde Cornelissen om.
Kan nogen forklare hvorfor man rider ad midten, når man ved at øgninger og sidebevægelser bliver nødvendigt at ride med håndbremsen trukket?
Med salget af Truppas top hest Eremo del Castegno inden OL vinduet lukkede sidste nytår, men med worldranking point nok til en plads til OL, var det jo bare at sadle den gamle 19-årige udslidte Chablis, for OL var målet. Som sagt så gjort. Det var alt andet end en tur som den sejrsvandte Truppa kunne være tilfreds med, og det var også en tårevæddet afslutning ad midten som kameralinserne fangede. Spørgsmålet var bare om hun græd på vegne af Chablis som lignede alt andet end en fit hest i sit sene efterår - H2R tvivler. Jagten på endnu en OL t-shirt så bestemt ud til at overskygge det altafgørende tema - hestevelfærd.
Kan nogen forklare hvorfor man rider ad midten på sin bedste ven, som stod med 40 i feber dagen inden konkurrencen?
Det var ikke desdo mindre fakta, da Adelinde Cornelissen valgte at sadle den 19-årige Parzival, uagtet han iflg. hollandske medier havde fået et insektstik eller lignede, som havde medført akut feber på 40 grader.
Det beskrives på hollandske medier som at Parzival havde stået med feber og i 9 timer havde stået i drop, for at blive klar til dagens Grand Prix klasse.
Hvis man fulgte med fra sidelinien kunne man allerede ved indridningen fornemme at tungen ikke var helt på plads hvor den burde være. Da parret når til den første passage ligner det mest af alt en umulig opgave at få Parzival i det tidligere velkendte passage gear. Han har ganske enkelt ingenting at "skyde med", og tungen er nu tydelig at se i venstre side af munden. Det får Adelinde til at række hånden i vejret og opgive. Altså sådan rigtig OPGIVE mens man er til OL, det gør man ikke uden grund.
Adelinde slipper tøjlen og her får man nærmest et chok. Parzival ligner nu mest af alt en hund der har løbet sit sidste hundevæddeløb med tungen ud af halsen. Det ligner så meget en cirkushest på vej fra sin definitive sidste optræden, at man får det helt dårligt. Parzival forlader banen som en slagen gladiator.
Tænk hvad den hest har gjort for Adelinde og så lader hun den i stikken, og sadler den til den sidste dans, uden at kunne fuldføre dansen.
Der står så mange spørgsmål i kø, som ingen garanteret vil svare på. Men fællesnævneren må være hvad er der egentlig ved alt den søde snak om #twohearts, når nogle atleter åbenbart ikke kender grænsen for hvornår nok er nok. Officials og dyrlæger om Parzival kender åbenbart heller ikke grænsen. Den optræden vil stå som den værste i mange år frem, og vil helt sikkert bliver husket i historiebøgerne, sammen med heldigvis også den gode sport sammen med happy athletes.
Klart et afsnit mere af Kejserens nye Klæder, som vi fik endnu et kapitel til under EM i Aachen sidste år med Totilas og Rath´s exit.