Dagens indledende klasse var med alene 14 deltagere, og heraf går som bekendt 12 videre til den egentlige finalekvalifikation, som søndag i Donaueschingen.
Generelt var det et kvalitetsmæssigt noget begrænset felt, så med dagens sidste startende som var Isabell Werth og den 7-årige Belantis. Men inden dem var Dorothee Schneider og hoppen Chockolat e. Rosario/Davignon feltets klart bedste, selvom hoppen under vejs ser ud til at være lidt stærk på tøjlen, så løser Dorothee turen på bedste vis.
Desværre var der lidt tekniske problemer under vejs med livestreamingen via Clipmyhorse, og det betød man kun fik få klip af både Victoria Michalkes ridt med den store smukke og udtryksfulde Sir Krack e. Sir Donnerhall I/Royal Diamond. Umiddelbart dejlig balance og rytme i traven, skridten bliver med nogle lidt høje trin bagi, og galopturen får man ikke rigtig set.
Det samme gør sig gældende for Sprehe hingsten Destano e. Desperados / Brentano II med Sabine Rüben i sadlen. Det fakta at sønnen Desperados ikke har været til rådighed for avlerne, har været at man i høj grad har anbefalet at bruge sønnen her. Hvis man skal bedømme kvaliteterne ud fra den meget begrænsede streaming, så ligner det en stor og ubalanceret hingst, som har highlight i skridt turen, og ellers virker som om han helst ikke hverken kan eller vil være i rammen - måske et styrke spørgsmål, men med 9 år bør tingene klart være mere gennemarbejdede.
Og hvorfor så ingen Belantis til finalen fra stævnet her i Donaueschingen?
Som nævnt tidligere så skal ekvipagerne som kæmper om finalepladsen være blandt de 12 bedste - det lykkedes desværre ikke for Isabell Werth og Belantis i dag. Allerede rundt om den lidt trange bane havde Belantis tydeligt set sig bange for kortsiden hos dommerne. Selvom startsignalet blev givet var det tydeligt at Isabell Werth havde en mission om at komme banen rundt endnu engang, uanset hvad uret sagde. Rundt kom hun omend med et par snurre ture først.
Hver gang øvelserne vender mod dommerne eller endnu værre ender der, så er det med meget store øjne og bl.a. i den 2. galoppirouette vælger Belantis at bakke sig ud af krisen - dog kommer han hver gang frem til "endestationen", selvom det ikke er i flotteste stil. Slut facit hedder "Verzichtet" og er at sidestille med opgivet. Og derfor er ekvipagen ikke videre til søndagens kvalifikation.
Der er alene en kvalifikation tilbage til Nürnberger Burg-Pokal finalen og det er i Nürnberg i slutningen af næste måned, inden finalen i Frankfurt i midten af december.
Se resultatet af klassen her.