Mandag aften var der livestreaming af præsentationen til NRW elite auktionen
Selvom man via video præsentationen helt sikkert har udset sig nogle favoritter, så er den allerbedste mulighed for at se hestene i naturlig gear og form via præsentationen fra i går.
Katalog nr. 20 Dillon e. Duisenberg / Samrant - 3 års vallak, som bevæger sig i god form, med naturlig elastik og smidighed i alle 3 gangarter. Ser fin ud på tøjlen og virker også upåvirket af omgivelserne.
Katalog nr. 14 Fürst Kilver e. Fürstenball / Fürst Piccolo - 3 års vallak, i god naturlig form, dejlig balance og rytme i alle 3 gangarter. Man kunne godt ønske sig lidt mere frihed i skulderne.
Katalog nr. 50 Djourou e. Damon Hill / Florencio - 3 års vallak, som endnu ikke har balancepunktet helt på plads, men som bevæger sig ubesværet.
Katalog nr. 6 Finley e. First Selection / Ehrentusch - 3 års vallak som bevæger sig let af jorden med dejlig rytmik i trav. Galoppen mangler lidt mere rummelighed bagfra, men laver gode runde forknæ. God skridt.
Katalog nr. 36 Earlena e. Ehrenpreis / Fleurop - 3 års hoppe som under vejs i præsentationen falder rimelig til, selvom den sidste afspændthed ikke rigtig bliver vist. Let på tøjlen i en naturlig flot form, og bevæger sig generelt aktivt. Galoppen og skridten mangler mere løsgjorthed over ryggen, men alligevel en hest som giver et indtryk af "noget".
Katalog nr. 31 Florentina e. For Romance / Sandro Hit - 3 års hoppe som ligner en PRINSESSE og traver som en kat, let og elegant af jorden. Desværre ser det ud som om kameramanden er en lidt for stor mundfuld for den fine hoppe, da det kniber noget med at komme forbi i galoppen, men ser ud til at galoppere med kvalitet, når den er i balance, ligesom skridten også ser ud til at være med rigtig god kvalitet.
Katalog nr. 51 Van der Veen e. Vitalis / Fidermark - 3 års vallak som er naturlig rund og velmuskuleret. God rytme i traven, dagens bedste galop med rummelighed og balance, hvor der er god aktivitet og spring bag fra.
Se hele kollektionen her. Og præsentationen findes via arkivet på Clipmyhorse.