Den 17-årige Wolke Sieben viser sammen med Sanneke Rothenberger en fejlfri tur, men den aldrende dame mangler også generelt noget smidighed i turen i dag. I de fleste øvelser kunne man godt ønske sig mere smidighed og aktivitet bag fra, uanset at øvelserne er korrekt udført.
Men pointforskellen i top 5 var alene 15 point fra nr. 1 til nr. 5. Igen i denne weekend er der point lighed mellem nr. 1 og nr. 2 og det betyder at man derefter kigger "collective marks" og ud fra ekvipagen som her har højeste sum findes vinderen.
Toer serie og zig-zag galoppen drillede de to danske ekvipager
Carina Nevermann Torup og DV guldmedaljehoppen Sirikit e. Hotline viser generelt en god tur, hvor der desværre indløber 3 fejl som koster dyrt i det samlede regnskab. Carina rider frisk til i god stil fra starten og Sirikit spiller fint med. Den første passage er lidt svingende men med god overgang ind i piaffen, mens den efterfølgende overgang ud mangler lidt mere styrke og sikkerhed. Der indløber fejl i toer serien, tællefejl i zig-zag galop og den første pirouette hvor Sirikit har rigelig travlt. Etterne er fine og den 2. pirouette er i god kvalitet. Parret slutter som nr. 11 med 68.440%.
Med afbud fra Amoricello og Thomas Wagner var der en lille pause inden Rustique og Mai Tofte Olesen kom på banen.
Rustique og Mai kommer flot fra start med super flot indridningsparade og fremadridning. Trav turen flyder godt. Piaffe og passage turene flyder godt med gode overgange. I den 2. piaffe tur bliver Rustique høj i nakken men det forstyrre ikke rytmen. Desværre med lille fejl i starten af toer serien og en lille uoverensstemmelse i zig-zag galoppen. God kontrol og balance i begge galop pirouetter. Let og ubesværet afslutning ad midten. Parret slutter som nr. 10 med 68,980%.
Se resultatet af klassen her.