Malene Kohlschmidt Ebbesen og Mira vinder CDI-W i polske Augustowek

Debutsejr i World Cup til Malene og hendes 16-årige Mira e. Michellino / Cavan som vinder World Cup Grand Prix klassen i Augustowek i Polen med 71%. Om turen fortæller Malene at hun generelt havde en afspændt tur med Mira, hvor der kun indløb et par enkelte skønhedsfejl.

Ekvipagen er skarpt forfulgt af spanske Morgan Barbancon med hhv. Girasol og Sir Donnerhall II som bliver nr. 2 og 3 på med 70,95 og 70,30%.

Mai Tofte Olsen og Rustique slutter som nr. 4, mens Karin Nissen og Eno bliver placeret som nr. 11. Alle 3 danske ekvipager er klar til küren i morgen som er programsat til at start kl. 13.30. 

Det vil være muligt at følge klassen via live streaming på Dreamsports.tv eller via Topiberian.com

 

Desværre ser det ud til at de polske arrangører alene har fanget Morgan´s to ridt.