Det var comeback til Rustique og Mai Tofte Olesen efter en ufrivillig stævnepause, da Rustique først på sommeren pådrog sig en mindre foldskade. Parret var sidst til stævne i Compiegne i maj måned.
Dagens Grand Prix tur blev med et par mindre fejl. Parret start godt ud, traversaderne mangler lidt mere bøjning og smidighed. Alle 3 parader er gode. Generelt kunne man godt ønske sig lidt mere power og go i trav turen. Gode piaffe og passage ture, og god skridt tur. Et par af changementerne i 2´er serien kunne godt være flottere gennemsprungne til højre. I den ene omstilling i zig-zag galoppen bliver changementet med samlede bagben, og desværre indløber der en fejl i de 15 ettere. Den første pirouette er med god kontrol og god kvalitet, mens den anden bliver lidt stor. God afslutning ad midten. Parret slutter som nr. 11 med 66.920%.
Anden dansker i feltet var Skovens Rafael med Lotte Skjærbæk.
Parret kommer flot fra start, super udtryk og power i den første frie trav på diagonalen. Gode smidige traversader med dejlig bæring. Den første den af passagen bliver lidt ubalanceret og den første piaffe ligner lidt at Rafael går lidt væk fra Lotte. Super fri skridt med masser af smidighed og total afslappet, den samlede skridt mangler lidt mere samling. Overgangen til passage ved M bliver mere a la overgang til trav, piaffe bliver god og med efterfølgende god overgang og god passage frem mod galopanspringet, som også bliver godt. Super flotte 2´er, god fri galop, men desværre er Lotte lidt for langt fremme i programmet, da hun rider ad midten og starter på pirouette i stedet for zig-zag - en dyr og ærgerlig fejl, hvor hun med det samme vender runder og kommer med zig-zag i stedet. Ud af zig-zag turen bliver det til et ekstra changement efter de vender til højre ved dommerne. Det 15 ettere er der, men mangler mere balance generelt. God afslutning ad midten. Parret slutter som nr. 13 med 63,620%.
I morgen tidlig er Lotte og Rafael klar til Grand Prix Specialen som første ekvipage kl. 9.00.