Arlando og Anna Zibrandtsen
I sidste måned var det med et særdeles overraskende gensyn i Danmark med super hoppen Atterupgaards Orthilia.
Og April måned byder nu på endnu en kanon forstærkning til Danmark nemlig hingsten Arlando, som vi alle kender under Diederik van Silfhout som et altid skarpt team kort for Holland. Siden 2014 har ekvipagen høstet stor succes, og været en fast del af det hollandske team med VM team bronze i Caen, EM team guld i Aachen og med på OL teamet i Rio. Ekvipagen har ikke været til start siden november sidste år i Stockholm.
Arlando er nu ny i stalden hos Anna Zibrandtsen, og handlen er kommet i stand med bl.a. hjælp fra Andreas Helgstrand som har holdt trådene sammen.
Endnu en ekvipage som kan give Danmark håb om en meget stor sommer til EM i Göteborg. Og med de seneste to indkøb til Danmark, betyder det også at nu både England og Holland må anses for være svækket i forhold til det kommende mesterskab.
Kilde: Læs nyheden på Hoefslag her.