Med blot 2 danske ekvipager klar til starten i dagens Intermediaire II U25 CDIO klasse var der ingen plads til en svag performance. Desværre gik Fabienne ikke igennem gårsdagens vet. check, så det var alene Marlene Storkborg med Fritz og Sille Engermann med Darius som skulle repræsentere de danske farver. (I U25 er det kun to ekvipager som tæller til team konkurrencen).
Marlene og Fritz var første danske ekvipage i klassen. Parret kommer godt fra start, god trav traversader og dejlig flow i trav turen. Desværre rider Marlene forkert da hun skal lave overgang til den første passage, men i stedet er på vej til at ride skrådt igennem, hun fanger dog tråden hurtigt igen, hvor får lavet en vending og vist en god passage og gode piaffe ture som godt kunne være lidt skarpere af jorden. God skridt tur. Gode serier. Pirouetterne mangler lidt mere sit og centrering. God overgang til trav ved C og god final. Umiddelbart ser det ikke ud som om fejlridningen er fra trukket i det samlede resultat på 63,974%.
Sille Engermann og Darius kommer lidt ærgerligt fra start hvor Darius træder tilbage i indridningsparaden. God trav tur med gode traversader, rigtig fin første passage med tilhørende aktiv piaffe, den næste piaffe er lidt for fremadgående. God skridt, flotte serier, mangler lidt mere sit og balance for begge piroutter, mister balance lidt ind i den første. Overgangen til trav ved C kommer desværre set. God afslutning ad midten. 65,342%.
Se resultatet af klassen her.