Årets Europamesterskaber for juniorer/ungryttere og children er i fuld gang i hollandske Roosendaal.
Den første teamkonkurrence er slut, og her sikrede de 4 ekvipager, Camilla Andersen/Rafaella K, Victoria K. Pedersen/Langkjærgaards Donna Fetti, Sara van Deurs Petersen/Katholm´s Ronaldo og Karoline Rohmann/Noosa Melody sig bronze medalje.
Fælles for de 3 af ekvipagerne var desværre et par fejl under vejs, og noget uventet fik Donna Fetti pludselig store øjne inde på banen, men heldigvis gav det ikke nogle tekniske fejl, men istedet med lidt mere naturlig power derinde, fortalte en glad og tilfreds Victoria.
Camilla bliver bedste dansker med en 6. plads / 71,594%, Karoline nr. 8 / 71,378%, Victoria nr. 14 / 70,649% og Sara nr. 34 / 68.838%.
Alle pigerne melder om top skarphed når der skal rides individuelt fredag og lørdag. Her rider Karoline som nr. 5 og Victoria som nr. 34 om fredagen, hvor Sara og Camilla har trukket deres individuelle starter til lørdagens konkurrencer.
Det var en super stolt trup der sammen med holdleder Rigmor Kristensen, tog plads til pressekonferencen med de overlegne tyske guldvindere (221,379) og de unge nye hollandske teamryttere på sølvpladsen (214,459) og Danmark (213,621).
For det danske team holdt det også lidt hårdt næsten til det sidste, eller ihvertfald var danskernes øjne ekstra skarpe da Østrigs sidste og stærkeste ekvipage, Victoria Wurzinger med Bvlgari skulle på banen, for en score på 73% kunne have sendt danskerne ned på den utaknemmelige 4. plads. Den østrigske ekvipage scorede 70,811% og de danske bronzemedaljer var i hus.