Intermediaire II debut sejr til Anna Kasprzak med hendes 9-årige Quarton

Anna og Quarton til deres debutstævne sidste år i Uggerhalne - photo credit: Mikkelm.com/H2R

Anna og Quarton til deres debutstævne sidste år i Uggerhalne - photo credit: Mikkelm.com/H2R

Den 9-årige Quarton trådte idag ind i de voksnes rækker under kyndig vejledning af Anna Kasprzak og tog sejren i Intermediaire II debuten til landsstævnet i Esbjerg. Ved et kik på de individuelle point, var det en teknisk fejlfri tur, som blev belønnet af et meget enig dommerpanel til 74,824%, fordelt med 74,868 (H: Vibeke Kjellerup Christensen) - 74,737 (C: Grethe Keller) - 74,868 (B: Edel Hartig).

Om turen fortæller Anna: "Jeg havde faktisk fejl på vej ind i begge mine piaffe ture, men ellers en super tur hvor han var med mig hele vejen, så jeg er mega tilfreds med vores debut i dag". 

Dagens nr. 2 blev Lone Bang Larsen med Bakkely´s Onandt med 72,413%. Om dagens tur fortæller Lone: "Jeg havde en fin tur med nogle rytter fejl😝. Kunne ikke lige lave et changement efter middel, og lavede lidt for mange ettere og så lidt spændt i skridten. Men ellers rigtig fin og en god fornemmelse. Er bare super glad for den hest."

Nr. 3 blev endnu en debut ekvipage, Gallardo V med Betina Jæger i sadlen. Gallardo V skiftende jo ejer i starten december sidste år, hvor Michael Søgaard solgte ham til en schweizisk investor. Den nu 10-årige DV vallak flyttede fra Michael Søgaard til Helgstrand Dressage, og debuterede i dag, nu blot en god måned senere med Betina Jæger i sadlen. Om dagens tur fortæller Betina: "Jeg er rigtig godt tilfreds med vores debut sammen, han var fokuseret og klar på opgaven, selvom der selvfølgelig er ting som kan blive bedre." Parret sluttede med en samlet score på 71,477%.

Dagens livestreaming via Zibrasport udeblev desværre pga. tekniske problemer, da en enhed uheldigvis var gået i stykker. Seneste meddelelse på Zibrasport:

Skærmbillede 2018-01-19 kl. 17.52.11.png