Mandag og tirsdag har været med træningssamling for en del af seniorerne på Blue Hors
- Cathrine Dufour med 3 heste, Atterupgaards Cassidy, Bohemian og Zundance.
- Agnete Kirk Thinggaard med 2 heste, Atterupgaards Orthilia og Blue Hors Zatchmo.
- Daniel Bachmann Andersen med 2 heste, Blue Hors Zepter og Blue Hors Don Olymbrio.
- Anna Zibandtsen med Arlando.
Derudover deltog Anders Dahl (uden hest) samt højgravide Anna Kasprzak, naturligvis også uden hest. Der var afbud fra Rikke Svane og Finckenstein TSF, da Rikke desværre havde fået influenza.
"Træningstemperaturen" var rigtig fin på alle de fremmødte ekvipager, og alle trænede super godt fortæller holdleder Helle Krasnik Trolle.
Mandag aften var der orientering fra den danske holddyrlæge Frederik Nielsen omkring bl.a. blodprøveregler når hestene skal til USA, og her deltog også repræsentanter fra nogle af de andre specialforbund under DRF.
Forårets stævneplanlægning er i gang
Frem mod årets vigtigste begivenhed VM i Tryon i USA, vil det ikke nødvendigvis være de stærkest kort som kommer til start i f.eks. Hagen som ligger i slutningen af april, og Aachen som jo traditionen tro er sidste store stævne inden mesterskaberne.
Det bliver et forår med masser af internationale stævnemuligheder, bl.a. internationale stævner på dansk grund i både Ålborg og Uggerhalne.
Derfor har landstræner Nathalie zu Sayn-Wittgenstein valgt at lade det være forholdsvis åbent i forhold til hvilke stævner de enkelte ekvipager skal starte, og Nathalie vil samtidig være i tæt dialog med rytterne om hvor og hvordan, det passer bedst muligt ind i planlægningen frem mod endelig udtagelse af holdet til VM i USA. (Kvalifikationsperioden til VM går til 13. august.)