Et succesfuldt følprojekt

Næsten alle ved hvem Lotte og Per Skjærbæk er, og umiddelbart er stikordene Skovens Rafael eller Morsø Rideklubs gigantiske stævne i Kristihimmelfartsdagene, men parret har en årrække også været særdeles aktive på følauktioner på i Danmark og i udlandet. Derfor har H2R fanget avler- og rytterparret til en lille historie om deres følprojekt.

 

Priess Stutteri startede i 1995, hvor Lotte og Per flyttede til Mors.

Temaet har været uddannelse af heste til konkurrence og salg, og parret har været og er succesfulde med salg af veluddannede heste af god kvalitet, og har solgt heste til alle verdensdele, hovedsageligt dressurheste.

"Gennem de sidste 10 år er det blevet vanskeligere at finde og købe de gode ungheste. Vi begyndte i stedet at købe flere føl hvert år. I 2013 havde vi en hel del føl opstaldet forskellige steder i landet og vi tog beslutningen om at købe en gård, som vi indrettede til vores føl og plage."

"De sidste par år har vi købt ca 20 føl hvert år. Vi køber føl med god funktionalitet i alle 3 gangarter. Sidste år købte vi overvejende føl efter vores egen hingst Skovens Rafael, da han havde mange føl i Sverige det år. Ellers er vores køb ikke bestemt efter blodlinjer."

Det er gået godt med udvælgelsen af føl

"Vi har solgt super dejlige ungheste gennem årene, og vi syntes stadig kvaliteten er stigende i vores beholdning både på de der er redet og den yngre generation."

"Vi kan tydeligt mærke, at der er efterspørgsel på heste af top kvalitet, så vi tror forsat på, at vores føl projekt er en god ide."

"Det er en stor fordel at have hestene i egne hænder fra de er små, følger deres vækst, lærer om deres temperament osv., og på den måde kan vi starte med at håndtere hestene tidligt og starte deres indlæring." 

"Føllene går i løsdrift, og det har vist sig at fungere rigtig godt. Vi tror på at opvækst i flok og tilgang til masser af daglig motion er nøglen til sunde/stærke heste både mentalt og fysisk." 

NB. Den opmærksomme læser har sikkert bemærket at alle hestene har halsrem på. Halsremmen er lavet med et nummer så hver enkelt hest kan identificeres nemmest muligt. 

"Vi var spændte på om løsdrift systemet ville betyde, at vores heste ikke blev tillidsfulde og håndterbare nok, men grundet at vi har dygtige ansatte, som står for den daglige kontakt med hestene, så fungerer det super godt, og alle kommer tidligt i hænder."

"Grundtræningen starter tidligt. Når hestene er 3 år bliver de tilredet. På gården er der et lille ridehus som fungerer perfekt til formålet. Fordi vi selv ejer langt de fleste heste er der ikke noget tidspres når vi starter tilridningen, og det er en stor fordel. 

"Som en del af træningen af de unge heste, har vi bl.a. også mulighed for at træne dem på vandløbebånd."

"En af de unge heste som er startet så småt med træningen er Askari Pilekær, født 2016 e. Apache/Florestan I/Bernstein som vi købte på følauktionen i Hammelev. Turen i ridehuset for ca. 2 uger siden giver os forventninger om en super spændende fremtid." 

Når hestene er trygge ved rytteren flytter vi dem til vores træningsfaciliteter på Legindvej, hvor den videre uddannelse foregår." 

30581916_1822190371407953_6431356708466982912_o.jpg

Succes fra følprojektet

Mange semifinale og finale deltagere ved danske championater. 

  • Agamemnon efter Akinos, succesfuld dressur hest på S niveau i Tyskland. 
  • Respekt efter Skovens Rafael championatsvinder i Norge. 
  • Rio El championatsvinder i Norge og deltager ved UVM.
  • Naturgårdens Monique efter Tailormade Temptation, som Jane Cleveland USA, købte af os som plag er en af de mest vindende ekvipager i lilletur. 
  • Heilines Lord Romantic efter Tailormade Lancelot, som fik 2x10 med Charlotte Dujardin ved fremmedryttertesten i Herning, nu ejet af Linda Holste og trænet af USA´s førende rytter Laura Graves. 
  • Campari efter Concetto, som har været succesfuld med Per i championater både i DK og Sverige. Nu GP klar med Henri Rouste. (video herunder) 

Følprojekt årgang 2018 er skudt godt i gang

Årgang 2018 e. Skovens Rafael / Blue Hors Hotline / Blue Hors Don Schufro - avler Priess Stutteri. 

Årgang 2018 e. Skovens Rafael / Blue Hors Hotline / Blue Hors Don Schufro - avler Priess Stutteri. 

Mange tak til Lotte og Per for det spændende indblik i følprojektet. Bliver super spændende at følge nye kommende stjerner som har haft deres opvækst på Mors.