Grand Prix Special
I eftermiddagens Grand Prix Special vandt Anna Kasprzak ikke overraskende igen sammen med Rock Star. Anna får redet et flot trav program med gode passage ture og øgninger, god skridt tur, den første piaffe mangler lidt mere energi af jorden med fint på stedet, mens den næste piaffe starter en smule fremadgående og hvor Anna så beder Rock Star blive på stedet, og som lykkedes rigtig fint og med god overgang ud. Galop turen bliver desværre med et par dyre fejl i begge serier på diagonal med fejl.
Nr. 2 bliver Mikaela Fabricius-Bjerre med Belissimo L, hvor det lykkedes at holde fokus hos Belissimo hele vejen selvom der nogle ubalancerede momenter under vejs.
Første placeret bliver Camilla Ahlers Pedersen med Chadunno. En ekvipage som giver et flot sidebillede i en flot form og som samler værdifulde point hele turen, samtidig med at Chadunno ikke har nogle øvelsesmæssige svagheder. Eneste ting at pege lidt fingre af i dag var den samlede skridt frem mod den første piaffe som bliver med nogle spændinger, og så får Camilla desværre kun talt til 13 i etter serien på diagonalen.
Intermediaire I
Carina Nevermann Torup og Ray Dance vinder fortjent klassen med 71,930%. Carina rider turen med godt overblik og Ray Dance viser smidig versade, volte, traversade til begge sider, gode øgninger med dejlig udtryk, god skridttur, fin balance i zig-zag galoppen, gode serier, begge pirouetter mangler lidt mere balance og centrering. En dejlig naturlig tur at se på.
Desværre var der ikke hul igennem til livestreamingen ved klassen først ekvipage som var Anne Troensegaard med Fürstenblick, men Anne fortæller efterfølgende: “Han bliver til fresh under vejs, og går travturen med dejlig power, der indløber en fejl i toer serien, og knap skarp nok i pirouetterne, men skøn følelse at han er ovenpå og selv “trækker” hele vejen i dag. Det er jo hele tiden den udvikling man stræber efter med den unge hest,” siger Anne.
Nr. 3 bliver “still going strong” Langkjærgaards Donna Fetti som efterhånden er blevet en voksen dame som runder de 18 år i år. Super fit og korrekt tur sammen med Victoria K. Pedersen.
Nr. 4 bliver Præsteskovens Raquel med Maria Anita Andersen, en super dejlig powerful hoppe som i dag blev ramt lidt af 7´er barrieren, da rigtig mange ting var med power, super balance og kvalitet, men desværre også et par fejl. En super flot ekvipage som er spændende at følge.
Rune Willum og hoppen Bonnaquiqui løber ind i nogle spændinger under vejs i dag, men skøn power og lethed og frem for alt med tydeligt tryk fra bagbenene frem mod en konstant og korrekt samling.
Alle fotos her er med foto kredit til: PHOTOBYNORSTEDT. Husk du kan følge Photobynorstedt via Facebook eller Instagram.