Stutteri Lightfoot er et navn man tit kommer forbi, og med følsæsonen som allerede er startet, har H2R prøvet at fange lidt op på filosofien bag Stutteri Lightfoot med Annette Lyngs og Torben Damsbo i spidsen, som med rette kan kalde sig for særdeles succesfulde DV “hobbyavler”, og som i år faktisk kan fejre 30 års jubilæum.
Første del her fortæller lidt om udviklingen i antal af hopper, hoppelinierne, nørderi og 2020 føl samt nye ifolinger, mens næste del som følger i den kommende uge bliver med informationer om hvordan avlerparret mere praktisk valgte løsdriften, som den måde de kunne få tingene til at fungere mest optimalt på med avlshopper, føl og plage, når hverdagen også bød på fuldtidsjob ved siden af hestene.
Til og med 2019 er der født ca 170 heste på Stutteri Lightfoot heraf en 1/3 del (55 stk) mellem 2011 og 2018, hvoraf ca. 50 afkom stadig er en del af besætningen på stutteriet.
Udviklingen i antallet af avlshopper fra 1990 til 2020
1990 - 2 hopper: Nelly e. May Sherif og Sabina e. Lavallo ( mor og helsøster til Sacha der vandt unghestechampionatet I 1990). Sabina blev bedste hoppe på landsplan ved egnethedstesten i 1991 og placeret i dressur i Herning. En helbror deltog året efter også i Herning og siden solgt til Canada.
1995 - 3 hopper: Vi købte Nellys helsøster Isabel (født 1992) født 15 år efter Nelly hos Georg Møllebjerg der havde fået Nellys mor som avlshoppe. Isabel var hendes sidste føl som 23-årig.
Sidst i 90´erne blev det til 4 - 5 hopper, med hoppe afkom efter Nelly bl.a. kom Kira e. Aktuel til.
Omkring 2002 til 2004 udvidede vi med yderligere et par hopper. Børnebørn af Nelly bl.a Maryland og Lorraine og Shania Lightfoot er fra de år.
I 2003 fik Nelly sit sidste føl som 26-årig, men udover selv af være blevet elitehoppe og fået bronzemedalje for afkom at blive mor til fem elitehopper og en 6. manglede et point for også at blive elitehoppe. Ud af seks overlevne hopper.
Så da krisen kom sidst i 00´erne bedækkede vi et par år kun to hopper og udlejede et par stykker. Vi beholdt resten af hopperne der bare gik tomme.
Fra 2016 med stort antal ifolinger
Så startede vi langsomt op igen, og 2016 var det første år med mange føl, og hvor vi siden har avlet med 12 - 13 avlshopper og fået 9 til 11 føl årligt.
Vi får alle hopper insemineret herhjemme på bedriften, og har derfor de sidste 20 år haft et tæt samarbejde med Bindslev Dyrehospital. I starten kørte vi hopperne ud på hingstestationerne og der blev de stående til de var konstateret drægtige. Det var ikke ideelt, men den eneste praktiske måde når vi begge havde fuldtidsarbejde.
Den nye sæson og nørderiet
Det er altid spændende med den nye sæson, og vi har allerede gjort os overvejelser – det gør vi faktisk mere eller mindre året rundt, når vi går og ser på hopper og føl. Lyder måske nørdet, men det ligger altid og lurer, når vi ser egne eller andres heste/føl-kombinationer med afstamninger, der minder om vores.
Vi (Torben) var nok én af de få, der kunne finde på at sidde en hel aften og gennemgå samtlige afkom efter en mulig hingst fra dengang man udgav stambøgerne i papirform, for at se, om der evt. var et mønster i kombinationer med afstamninger specielt ude i 2. til 4. generation på morsiden. Det er dog ikke længere praktisk muligt, eftersom det hele ligger på hestedatabasen og overskueligheden er væk.
At være åben overfor andres mening om hestene og føllene er en ting, som vi altid forsøger at være. Hvis ikke vi laver heste, som folk efterspørger og vil betale for, kan det jo være ligegyldigt, hvor glade vi selv er for dem. Vi har i perioder spurgt besøgende om at udpege hvilke heste, de ville tage med hjem, hvis de kunne vælge. Heldigvis og selvfølgelig har der været gengangere, men der har også været en del svar, der var overraskende for os, hvor vi så har fået en snak om, hvad det er, de ser i den pågældende hest. Vi har især haft nogle gode diskussioner med ryttere, da ingen af os selv rider, og vi selvfølgelig lytter aktivt, da vores heste jo gerne skulle være blandt fremtidens ride- og avlsheste.
Helgstrand Dressage hingste
De hingste, som vi især ser på, er udvalget hos Helgstrand Dressage. Det skyldes, at der er et stort og varieret udvalg af nogle af verdens bedste hingste, hvor vi mener, at vi altid kan finde en hingst, der passer til den hoppe, vi har. Dét, og så det faktum, at vi på ca. en time kan afhente sæden direkte hos Helgstrand Dressage og komme hjem til stalden, hvor vores dyrlæge gennem mere end 20 år, Snorri Gudmondson, kan scanne og lægge sæden i hoppen. Det har givet os gode drægtighedsresultater, og med en travl hverdag med arbejde udenfor stutteriet, er det værdifuldt. Det gør desuden omkostningerne til ifoling så begrænsede som muligt.
Vi laver gerne de samme kombinationer gennem mange år, når vi har fundet noget, som vi synes, der fungerer.
Vi bruger gerne nogle af de nye hingste, for man skal jo også se, hvad de kan præstere med vores stamme. Nu er vi i den, i denne sammenhæng, meget privilegerede situation at bedække på omkring 12 hopper årligt de senere år. Vi stræber typisk efter at bedække ca. 2/3 hopper med godkendte hingste, der har aflagt prøve og fået afkom, og 1/3 del hopper med unge hingste, som vi vælger ud fra deres afstamning og vores erfaring med, hvad hoppen giver videre. I denne sammenhæng har vi stor nytte af, at alle hopperne er i familie, så vi ved, hvilke egenskaber andre hopper tilbage i stamtavlen videregiver.
Succesfuld 2019 sæson
Vi endte med 11 føl i 2019. Det blev et hoppeår for os idet 9 af de 11 føl blev hopper, så de næste generationer er sikret så rigeligt. Den 12. hoppe fik desværre et sæt Knock Out tvillinger 3 måneder før termin.
Vi var godt tilfredse med vores valg af hingste til føl hvilket også gav sig udtryk i 5 af føllene har helsøskende på vej i 2020, desværre hvor to af hopperne har aborteret.
Vi solgte et af føllene Farina Lightfoot (Franklin/Sir Donnerhall II/Landtinus hoppeføl) på World Cup auktionen i november til Tyskland og Jackson Lightfoot ( Janiero Platinium/Sunny boy/ Come Back II hingsteføl) går nu blandt Helgstrand Dressages hingsteemner på Ny Ravnstrup.
Nem ifoling men svær reproduktionsvinter
Selve ifolingen gik så godt og nemt som aldrig før. Fem af hopperne der drægtige på 9. dagen og da der var yderligere et par hopper der skulle i gang igen og ligeledes blev drægtige i første bedækning, kommer alle vores føl tidligt i 2020. 6 hopper har/havde termin i marts og yderligere 3 stk midt i april og så 3 stk den 24. maj. Men vi har haft en rigtig dårlig reproduktionsvinter, idet vi har mistet 3 af drægtighederne. 2 er ”bare” forsvundet, mens den 3. hoppe var i gang med af fole et dødt føl en måned før termin da vi kom hjem fra arbejde. Sådan kommer man hurtigt ned på jorden igen som avlere.
Forklaringer vil man jo altid gerne have, men vi har ikke foretaget os noget da der er gode og dårlige år og svarene kan man efter 30 år i branchen ikke bruge til noget fremadrettet handlingsorienteret alligevel.
Vi har for første gang i mange år vaccineret mod virusabort, i sæsonen 2019/2020 da der få km væk var kastninger hos et par hopper i slutningen af juli. Dette udbrud resulterede også i at vi hverken kunne og ville komme på følskue med nogle af vores føl.
Vi havde drægtigheder i 2019 med tre Franklin føl (et har vi allerede fået), tre D´avie føl, tre Janeiro Platinium føl, og en efter Lord Europa, en efter Kremlin og en efter Quaterhit (som vi har fået). De to vi har mistet var desværre en Janeiro Platinium og en D´avie.
I alt 9 føl i 2020
Vi forventer fortsat disse 7 føl i 2020:
Franklin/Sezuan/Sunny Boy Mor Swan Lightfoot
Lord Europe/Landtinus/Samsam - Mor Le ann Lightfoot
D´avie/Sir Donnerhall II/Samsam - Mor Sansa Lightfoot
Franklin/Landtinus/Onassis - Mor Lima Lightfoot
Janeiro Platinium/Michellino/Victory - Mor Skovsmoses Santa
Kremlin/Sir Donnerhall II/Landtinus - Mor Seneca Lightfoot
D´avie/Onassis/Michellino - Mor Okima Lightfoot
De to føl vi allerede har fået er:
Quaterhit/Lobster/Lavallo (hingsteføl) Mor Lorraine
Franklin/Samsam/Laurenz (hingsteføl) Mor Shania Lightfoot (foto øverst i nyheden)
Hingstevalget i 2020 er utroligt svært. Vi foretrækker jo at bruge hingste fra Helgstrand pga. det utrolig store kvalitetsudvalg, og samtidig kan vi hurtigt og nemt afhente sæden.
Franklin har gennem en årrække været det fortrukne valg
Vi har jo haft stor succes med Franklin og har efterhånden haft over 25 afkom efter ham. Han har givet heste med succes såvel økonomisk, som avlsmæssigt med guld og bronze medaljehopper fra stutteriet.
Bl.a har vi to yngre helsøstre til guldmedaljehoppen,
og to helsøskende til Bronzemedaljehoppen.
Samt yderligere et utal af udtryksfulde og velgående ungheste efter ham.
Så Franklin er stadig på vores liste over hingste muligheder i 2020 da han har vist han passer rigtig fint til vores familie.
D´avie, Janeiro Platinium, Danciero, Lord Europa, Knock Out, Dynamic Dream. Fynch Hatton, Franklin, Rockabye S, Total Mclaren og Vivino er andre emner for hvad vi bedækker med I 2020, men de præcise match er ikke helt på plads endnu.
Vi har ( desværre ) 18 hopper der kan bedækkes, men siden vi fordoblede hoppeantallet over et par år omkring 2015 til de nuværende 10 til 11 føl årligt, har vi nu valgt at udbyde et antal hopper i forskellige prisklasser og kvalitet til salg. (Send en besked via Facebook eller ring til os, hvis du/I mangler en kvalitetshoppe). Vi kender jo vores hoppestammer super godt, så selvom man måske er nystartet avler, vil vi meget gerne være med til at give vores bud på det rigtige match. Vi forventer ikke at begynde bedækningssæsonen før midt i april, da vi ikke har de bedste forhold til tidligt fødte føl når vi ikke har et ridehus.
På trods af at alle vores hopper er i familie så er der et bredt udvalg at fædre til vores potentielle avlshopper idet de er efter Don Deluxe, El Capone, 2 x Franklin, Sezuan, Lobster, 2 x Sir Donnerhall II, Sunny Boy, BH Don Olymbrio, Zonik, Samsam, 3 x Michellino, 2 x Landtinus og så vores indkøb De Niro hoppen, Kokholms Dixieland der har samme mor som unghestechampionatsvinderen og UVM deltager Jukebox.
Så der er et bredt genetisk hoppegrundlag og dermed brug for forskellige hingste med forskellige kvaliteter.
En “sejr” med vores problemhoppe Lorraine som efter 3 år nu har fået et dejligt hingsteføl
En særlig hoppe vi endelig har fået i gang igen ( efter 3 år med aborter og tvillingkastninger) er den sidste af Lavallogrenen i familien; Lorraine e. Lobster x Lavallo. Hun fik i midt i marts et dejligt føl efter Quaterhit. Men “desværre” et hingsteføl (der er til salg). Lorraines mor Sabina blev bedste hoppe på landsbasis ved egnethedstesterne og hun er helsøster til Unghestechampionatsvinderen i 1990 Sacha. Lorraine er søster til kåret hingst og alle hendes søskende med forskellige hingste er RDH kåret, og nogen har elitestatus ligesom mor og mormor. Mormoderen Nelly er selv elitehoppe, og har 5 døtre der er elitehopper efter 4 forskellige faderhingste. Lorraines sidste 2 hoppe afkom blev før de blev kåret solgt til henholdsvis USA og Australien stort set samtidigt så pludseligt stod vi uden hoppeafkom i den gren af familien.
De 2 helsøstre efter Michellino er efterhånden 16 og 18 år. De har tilsammen fået 9 Franklin afkom. Den yngste Mary Lightfoot kastede et Janiaero Platinium Hingsteføl en måned før termin i år, og den ældste Maryland (der bl.a. er mor til årets føl 2 gange og guldmedaljehoppen Francisca Lightfoot) har muligvis fået sit sidste føl pga en desværre meget tvivlsom livmoderkvalitet.
Udover føllene ser vi i 2020 frem til at vores helt fremragende 2016 følårgang kommer mere under rytter og forhåbentlig indfri vores og deres ejeres forhåbninger, slutter Annette og Torben.
Resultater i Lightfoot stammen opdater september 2019
Præstationer ud fra en oldenborg hoppe med ukendt afstamning, som fik sit første føl for snart 50 år siden (1970) med fuldblodshingsten Gutergast xx.
May Star DVH 572 avlsgodkendt og A hest dressur
Chivas DVH 535 Avlsgodkendt og solgt til USA
Sioux Lightfoot deltog i hingstekåring men blev ikke avlsgodkendt
Genesis Lightfoot deltog i hingstekåring men blev ikke avlsgodkendt 2019
Vinder unghestechampionatet Herning 1990 Sacha
Sabina bedste hoppe på landsplan 1992 ved egnethedstest og plac. i dressur i Herning
Sputnik deltaget unghestechampionatet Herning 1994 og solgt til Canada
Marshall Lightfoot kvalificeret til Herning men skadet
Magnifique Lightfoot reserve til herning 2011
S heste
Ladyburn Lightfoot Military e. Lobster og Lacita H (/Laurenz/Victory/May Sherif)
Supermax Sacha e. Lavallo og Nelly (May Sherif/Gutergast xx)
Singh e. Schwadroneur og Sacha (Lavallo/May Sherif/Gutergast xx)
Sweet Simon e. Sacha (Heslegårds Rubin/Lavallo/May Sherif)
A heste
Combat H e. Come Back II og Delight (Limelight/Lavallo/May Sherif)
Monarch e. Michellino og Delight (Limelight/Lavallo/May Sherif) SOLGT UDLANDET
May Star DVH 572 e. May Sherif og Indiana (Lavallo/Gutergast xx)
Donna Rubin e. Heslegårds Rubin og Sacha (Lavallo/May Sherif/Gutergast xx)
Sakaro Lightfoot e Samsam og La may (Laurenz/May sherif/gutergast xx)
Sioux Lightfoot e. Samsam og Cheyenne (Come Back II/May Sherif/Gutergast xx) SOLGT USA
Coppelia e. Solos Carex og Sacha (Lavallo/May Sherif/Gutergast xx)
B heste
Chablis e, Come Back II og Isabella (May Sherif/Gutergast xx)
Come On e. Come Back II og Chianti (Victory/May Sherif/Gutergast xx)
Sputnik e. Lavallo og Nelly (May Sherif/Gutergast xx) SOLGT USA
Monique Lightfoot e. Michellino og La Paloma (Laurenz/May Sherif/Gutergast xx)
Marco e. Michellino og Kira (Aktuell/May Sherif/Gutergast xx) SOLGT UDLANDET
Marshall Lightfoot e Michellino og Kira (Aktuell/May Sherif/Gutergast xx) SOLGT UDLANDET
Eliteavlshopper:
Nelly ERDS 3248 - 5 ud af 6 hoppeafkom elitehopper
La May ERDS
Sabina ERDH
Kira ERDS
Chianti ERDH
Sacha ESRDH
Delight ERDH
Cheyenne ERDS
Nelly bronze medalje for afkomssamling
Kira Sølvmedalje for afkomssamling
Francisca Lightfoot Guldmedalje, Sacha Sølvmedalje og Florida Lightfoot Bronzemedalje
Maryland med årets dressurhoppeføl I DV 2006 og 2016, og årets føl i region 7, føl udtaget til 5 gange til eliteskuet.