Med “30 års jubilæum” 1. april som DV avlere har Annette Lyngs og Torben Damsbo mere end god erfaring i, hvordan man både får økonomi og praktik til at hænge sammen med “stordrift”.
Når folingssæsonen nærmer sig
“Alle vores heste går i løsdrift 365 dage om året, bortset fra små planlagte ophold i “fangeskab”, en løsning som vi er utrolig glade for, og som giver os både en fornuftig økonomi og en meget praktisk hverdag med hestene.
Vores hopper bliver flyttet til egen boks når de nærmer sig foling. Vi har 7 bokse til de 45 heste, og dem bruger vi ved fravænning af føl, her kommer føllene væk fra hopperne i ca. 3 uger i december eller januar måned. I den periode bruger vi tiden på at lære dem at de bliver opbundet.
Når hopperne har folet bliver de i boksene med deres føl indtil de kan komme på fold 24/7 dvs. først i maj måned. I forhold til reproduktionen bliver hopperne inde til de er insemineret på 10. dagen under alle omstændigheder. Mens hopper og føl står inde, bliver de dagligt lukket ud i luftefolden, eller i vores halmoplag hvor der er plads i foråret, hvis vejret er for dårlig til at komme ud.”
Primært wrapensilage med tilskud af mineraler
“Vi bruger tilskudsfoder mens hopperne malker og er i boks, og mens føllene bliver fravænnet i de ca. 3 uger. Ellers lever hestene af wrapensilage i efterår, vinter og foråret, og græs om sommeren. Vi starter omkring 1. oktober med wrapensilagen alt efter græsningssæsonen, og fodre med det til ca. 1. maj, så de får en glidende overgang fra/til græs. Om vinteren giver vi ca. 3 kg mineraler ovenpå hver wrapensilage vi giver dem. Vii bruger ca. 12 wrapensilage baller pr. uge til de 45 heste i gennemsnit hen over vinteren. Det wrapensilage vi bruger er høstet tidligere end det man normalt bruger til heste. Det vil sige vi høster ensilage når græsset er skredet ca. halvt igennem. I Danmark vil det sige omkring 1. juni for første slæt.”
Efteråret fravænning af føl og træning af ungheste
“Om efteråret dvs. i oktober begynder vi at vænne føl fra, og her tager vi også unghestene ind på skift i boksene og repeterer at blive bundet op. Det eneste de ikke er vant til er at få løftet ben, da de fleste af vores ungheste har aldrig har haft smed. Det er normalt ikke nødvendigt pga. vores kuperede terræn, og det er derfor kun vores avlshopper der bliver beskåret.
Begge flokke har fri adgang til ca. 1 ha fold, og hvor de frit kan gå ind og ud af løsdriften. Efterhånden som vejret skifter starter vi med at fodre ind i løsdriften, hvor vi hele sæsonen sætter minibigballer, som de selv sørger for at sprede ud. Der er selvfølgelig en rangorden i løsdriften, hvor de gamle styrer slagets gang, og der er altid en stabil rangorden uden uro, da vi aldrig får nye heste ind i flokken.
Hestene er opdelt i to grupper
“Vi har hestene gående i 2 flokke, både sommer og vinter.
Vores "hoppeflok" dvs hopper der har føl, drægtige hopper og evt. unghopper der skal have føl næste år går sammen, sidstnævnte går sammen med hopperne for at lære de små føl at kende. En vigtig erfaring for os, da vi ikke har haft unghopper der har været skræmt af deres eget føl, siden vi begyndte at lade dem gå sammen med hopper med føl, inden de får deres første føl selv.
Hopper der skal fole bliver taget ud af flokken og kommer i boks, og når alle de hopper der skal fole er taget ud af flokken, er de tilbageværende åringer og evt. hopper der er tomme. Når græssæsonen starter bliver de lukket sammen med de ældre plage fra den anden flok, og så går de sammen til de skal i ridning.”
Ungheste får ofte samme plads i flokken som deres mødre mens de går sammen med deres egen aldersgruppe, den opdelingen bliver rokeret lidt når de kommer sammen med de ældre generationer i unghesteflokken.”
Fra løsdriften til ridehest
“Over de seneste 10 år har vi haft super gode samarbejdspartnere, når tiden er kommet for at vores ungheste skal tilrides og sælges. Beridere, og unge talentfulde flittige ryttere har succesfuldt været en del af afsætningskanalerne, ligesom vi jo også har solgt føl på både Dansk Varmblods elite auktion og senest på Nordic International Sales. Pt. har vi en håndfuld spændende ungheste som er tilredet og klar til salg, og som står hos rytterne,” slutter Annette Lyngs og Torben Damsbo.
Følg med her på Facebook på Stutteri Lightfoot.