VIDEO - Første mesterskab nogensinde - i dag med individual guld til Anne-Mette Strandby Hansen med Foco Loco W

Danish Anne-Mette Strandby Hansen - photo credit: Łukasz Kowalski

Anne-Mette Strandby Hansen - foto: Łukasz Kowalski

Spænding til sidste parade i dagens kür

Anne-Mette viste i dag at hun formår at holde hovedet koldt og bevare koncentrationen hele vejen også selvom hun var mesterskabsdebutant. Sammen med Foco Loco sluttede Anne-Mette Europamesterskaberne i Ungarn med en fantastisk individuel kür guldmedalje.

Josefine Hoffmann viste en super flot og kontrolleret tur og slutter på en flot men også utaknemmelig 4. plads i dagen finale.

Victoria får også vist en super tur i dag og hvor hendes musikvalg er super godt og understøtter øvelserne rigtig fint hele vejen.

Der var ingen tvivl om da Anne-Mette havde redet i dag at det kunne være guldet, men der manglede stadig to stærke tyske ekvipager, men efterhånden som storfavoritten Ann-Kathrin Lindner med FBW Sunfire fik et par små fejl under vejs, og i det hele taget ikke red med samme power og overskud som Anne-Mette fik vist kunne man fornemme at guldet var tæt på. Sidste ekvipage Hannah Erbe med Carlos havde de foregående dage haft lidt udfordringer i specielt piaffe turene, og i dag også med et par tekniske fejl. Så inden pointene var offentliggjort for den sidste ekvipage vidste man at guldet var til Anne-Mette og Foto Loco.

Lige nu er Guld Anne-Mette, hendes far og hendes groom på vej i transporteren med Foco Loco mod Danmark.

Løbende kommentarer om dagens ridt:

Foco Loco og Anne-Mette - Start flot ud med gode velbalancerede piaffe ture med vendinger, flot balance på diagonal, travers i passage, endnu en super blød øgning på diagonalen, travers i trav og overgang til travers i passage som flyder godt, god overgang til skridt, god skridt tur, første dobbelte pirouette bliver næsten lidt for lille, gode 2ere, bedre balance i 2. pirouette og gode ettere lidt svingende, super 2 dobbelt pirouette til venstre, gode traversader, flot kontrol enkelt pirouette til højre, god linie med ettere, flot overgang næsten direkte til super piaffe pirouette. Super finale. TOP tur hvor det spiller hele vejen.

Driver og Josefine - God start, følger musikken flot, god første diagonal, god passage og god piaffe, super flot med overgangen i musikken når hun giver gas på diagonalen - det spiller flot, mesterskabets klart bedste piaffe ture for parret her i küren, ligesom også skridtturen er super lige ind til Josefine samlet tøjlen op inden galopanspringet hvor han bliver lidt spændt, super kontrolleret og balanceret 2ere og 1ere, flotte dobbelte pirouetter, og endnu en linie med 2ere, og en linie med ettere, den sidste piaffe med en lille vending bliver med lidt vid bag, super fri trav frem mod parade. Flot flot og velbalanceret tur med rigtig godt musik valg.

Brooklyn og Victoria - Starter skarpt ud i passage, lidt spændinger i den første piaffe pirouette, super smidige traversader og super udtryk i passagen, piaffen bliver med lidt spændinger under vejs i dag, lidt kort i den frie skridt, flot start på galopturen, god dobbelt pirouette, og flotte 2ere på let buet spor, gode ettere som Victoria gentager på sin joker linie, super flot afslutning ad midten. Super moderne musik valg som understøtter øvelserne hele vejen.

Nyd guldturen herunder:

Screen+Shot+2020-08-21+at+20.25.52.jpg