Selvom feltet kun var med 20 deltagere skulle de 18 bedste jo findes til finalen sammen med de allerede udtagne 6 bedste fra kvalifikationerne.
Stærke ridt fra Betina Jæger Jensen med to top heste, mens Cathrine Dufour med Eternity, udover at fremvise en ekstraordinær hest, også evner i en helt sublim grad at vise klar selvbæring og selvbalance, og ikke blot den daglige tale om flot form. Måden Dufour formår at lægge hånden frem i bl.a. øgningerne er det optimale billede af selvbalance og selvbæring.
Den store Sezuan / Londonderry søn Sauternes som jo ejes af Dufour selv har udviklet sig særdeles positivt, og er også ved at være rigtig godt på vej styrkemæssigt. Han blev i dag redet til topplacering af Dufour rytteren Janni Dietz som har været ansat hos Dufour i knap to år, og som er en del af det daglige team.
Unge Kristian Würtz Green med Schuberts Macattack viser en rigtig solid tur og den velgående hoppe har ingen øvelses- eller gangartsmæssige svagheder.
En af H2R favoritterne i feltet var klart Raccolto - nyd også den tur her.