Præsentation af Blue Hors hingste og spørgsmål til DV´s avlsledelse
Efter nogle tekniske begynder vanskeligheder startede de ca 1,5 time med at Martin Klavsen fra Blue Hors bød velkommen og præsenterede et par af de nye unge hingste og et par lidt ældre, hvorefter avlsledelsen var live. Martin Klavsen var klar med både egne spørgsmål og spørgmål fra “publikum”.
Her var man bl.a. inde på årets hingstekåring, hvor avlsledelsen bl.a. fortalte at man havde selekteret skarpt blandt de 52 unge hingste som var udtaget til kåringen, hvoraf alene 20 hingste blev kåret. Kvaliteten af hingstene som tilbydes de danske avlere er unik, og man ønsker kun de allerbedste individer.
Nye tiltag i 2021
Avlsledelsen forklarede også brugen af den linære registrering ved hingstekåringen, samtidig med at man også til stationsafprøvning af hopper har afskaffet testrytter delen.
Hingstekåring og arrangementer
Direktør for Dansk Varmblod Casper Cassøe kigger tilbage på det seneste svære år, men ser samtidig frem til både efterårets eliteskue og næste års hingstekåring i Herning, inden det senere i 2022 bliver VM tid.
Casper Cassøe gav også tydeligt udtryk for at avl af heste også følelser og bløde værdier, og man skal huske at mange avler ved siden af de har et job. Det er en hobby, selvfølgelig også med drømme om både høje salgspriser og succes på banerne.
Danmarks største sportsbegivenhed i 2022 er VM i Herning, og her vil Dansk Varmblod ikke kun være repræsenteret på banerne, men også selve elitefølskuet og elitefølauktionen vil blive afholdt under VM i Herning i 2022, som jo vil give et helt særligt fokus Dansk Varmblod.
Martin Klavsen sluttede af med et smil på læben over den lidt svære start på online aftenen.
Aftenens webinar vil blive tilgængeligt på et senere tidspunkt.