Bakkely´s Onandt og Lone Bang Larsen vinder Grand Prix i Hedensted med 74,833%

Lone Bang og Bakkely´s Onandt viser rigtig fin form med dagens Grand Prix sejr i Hedensted med 74,833% og melder dermed klar til CDI3* i Herning om 14 dage. Det er en fuld koncenteret Onandt hele vejen i dag.

Flot parade direkte frem i trav, power diagonal lidt hektisk, dejlig flow og smidighed i traversader, lidt åben parade med god tilbagetrædning, god diagonal, fint op i passage, god piaffe, med tilhørende fine overgange, den frie skridt kunne godt være med lidt mere aktiv fremadsøgning, god samlet skridt, fint op i passage, fin piaffe lidt fremadgående, gode overgang og god passage, fin overgang til galop, fine toere over hele diagonalen, super fin fri galop, lille ubalance første omstilling zigzag, gode ettere, lidt store pirouetter, 2. med bedste kontrol, fin overgang til trav, god power diagonal, fin piaffe lidt fremadgående, flot afslutning.

Ind på dagens 2. plads kommer vallakken Zippo MI og Daniel Bachmann Andersen. Det var parrets debut i Grand Prix og det var desværre med nogen dommer uenighed med pladscifrene 2 - 6 - 1 og en procent forskel på knap 5,5%! Selvom Daniel er en rutineret herre så mangler Zippo i dag at kunne bringe piaffen med ind på banen, og da det jo er koefficient 2 er det naturligt at det også afspejler sig på pointtavlen. Den resterende del af Grand Prix turen var øvelsesmæssigt ret fint på plads.

Knap helt stilstand i parade, power diagonal, dejlig smidige traversader til begge sider i god balance, flot parade med god tilbagetrædning, flot øgning, lidt spændinger i start af passage, lidt forsigtig piaffe let fremadgående med lidt få trin, gode overgange, god taktfast fri skridt, mangler lidt balance i den samlede skridt, fin op i passage, 7 fremadgående piaffe trin, god passage, god overgang til galop, fine 2ere over hele diagonalen, power fri galop, god zigzag, gode 1ere, sætter sig flot i 1. pirouette, 2. lidt væk fra midterlinien og større, god overgang til trav, flot øgning, få fremadgående piaffe trin. 73,267% (74,60-69,70-75.40)

Placeret som nr. 3 er gårsdagens vinder af Intermediaire II Heiline´s Zackton med Carina Cassøe Krüth. Zackton har tydeligt samlet mere erfaring og fået mere styrke, som også giver ham mere overskud under vejs.

God stilstand i parade ikke helt parallel, god balance på diagonalen, gode traversader, lidt åben parade god tilbagetrædning, god øgning, fin op i passage, god passage, fint sit i piaffe savner lidt energi, gode overgange, god fri skridt, aktiv samlet skridt, god overgang til passage, god passage, god piaffe kunne vise lidt mere løft lille spænding ud, god overgang til galop, enkelt galop spring i 2ere med samlet bag, god øgning, god zigzag, gode ettere, super sit og aktivitet i 1. pio, super 2. pio, god overgang til trav, god diagonal, god passage, mister fremadsøgning lidt, god piaffe og god finale. 71,933%

Placerede: