Næsten første rigtige sommerdag til førstedagen af årets UVM udtagelse på Vilhelmsborg i går. Dem som også var med sidste år husker stadig at sommeren gjorde sit indtog præcis samme tidspunkt - de dage var temperaturene pludselig tæt på 30 grader.
Selvom Dansk Varmblod jo har valgt deres traditionelle måde at køre forløbet på over to dage med førstedagen med indledende runde og anden dagen med finale programmet, så var der flere af deltagerne som H2R snakkede med, som fra sidelinien efterlyste fornyelse med øje for bl.a. ikke så tidligt at skulle have de unge heste klar til finaleprogrammet, men også at de fleste bruger 3 dage på det, idet de også vælger at vise hestene banen dagen før det går løs.
Når man er på den anden side af middag her onsdag har UVM udvalget jo slået deres streger og valgt hvilke ekvipager de mener er de bedste repræsentanter for Danmark.
Herunder kan du naturligvis læse lidt mere om hvad H2R har set fra førstedagen. Hvis du vil se klip af alle ekvipagerne kan det findes via H2R Instagram
Dagens “vindere”
5 års
Overordnet var det tre gode årgange, men med en top et 5 års hold kvalitetsmæssigt som vi ikke har set længe. Quinn G og Betina Jæger shinede stort igennem, så der er virkelig basis for et UVM hvor DV og danskerne igen kommer til at sætte sit aftryk.
Valerie B og Anne-Mette Strandby Hansen kommer også med høj kvalitet. Nuancerne kan være om det bliver helt let nok at se på, men kvaliteten fornægter sig ikke.
Bouquet L og Josefine Hoffmann kommer med lidt samme lethedsbillede som “Victoria Verdensmester” fra sidste år. Bouquet bevæger sig let og kvikt af jorden med udtryk og kvalitet, her handler det fremadrettet alene om at kunne vise et lidt mere fri form.
Lille Kærgårds Sisco DWB og Silje Bakken er den postive joker i 5 års holdet. Masser kvalitet, flot sidebillede og på dagen hvis tingene går op i højere enhed kan de også være med helt fremme.
Øvrige
Maria N. Kristensen havde to hopper med Siena og Bøgegårdens Scarlett - to velgående hopper, nydeligt præsenteret i balance, hvor Siena var tydeligt den stærkeste i galoppen. Atterupgaards Dakota med Eric Guardia Martinez lignede en spændende hest, men på dagen alt for spændt i kroppen som mest gav sig udslag i galopturen.
5 års
6 års
Victoria Verdensmester var som forventet klar med St. Paris, også på 6 års niveauet. Ikke så meget at pege fingre af men bare at sætte sig tilbage og nyde.
Evo rytter Anne-Marie Hosbond viste to velgående og velredne hopper Danesa Nord og Myou de Jeu, som heller ikke havde problemer i changementerne.
Den nyslåede Danmarksmester for ungryttere Future Dressage rytter Frederikke Gram Jacobsen havde to heste med Roxette og Zanderry Danheat, hvor sidstenævnte viste dagens flotteste store gennemsprungne, med tydelig tryk af jorden changementer, og dermed også klar kandidat fra H2R´s vinkel.
Idag er Anders Hoeck med Hesselhøj Double Up på startlisten og kunne på papiret meget vel ligne den 4. ekvipage.
7 års
De store Donkey Boy afkom er ridebare og velgående, men samtidg ligner det også, at de har brug for tiden til at kunne udvikle sig.
Her viser Susanne Barnow sidste års UVM finaledeltager Skovdals Dexter med rigtig gode takter. Et imponerende sidebillede på lige spor, men hvor den store vallak momentvis på buet spor og sidebevægelse stadig har brug for ekstra support fra sin rytter. Flotte changementer og god tendens for halv pirouetter i galopturen.
Med Åtoftens Dancing Memory viser Susanne også en rigtig god og balanceret tur - bestemt også et spændende kort til UVM, med en hest der viser lethed, smidighed og tre gode gangarter.
Dagens bedste Franklin afkom var hoppen Midt-West Franceska med amatørrytteren Majken Faaborg Glerup. Parret var jo bedste amatør i DRF´s finale sidste år, og selvom det ikke var i kalenderen med championatskvalifikation søndag i Billund (med indløst billet til mellemrunden), og igår med UVM iagttagelse, så viste ekvipagen at DE VIL OGSÅ VÆRE MED. Flot præsenteret med udtryksfuld travtur, god skridttur (meget mere afspændt end søndagens championatskvalifikation), og en god galoptur selvom der indløber lille fejl i serie, men med flot tendens i begge halvpirouetter i galoppen.
Emma Ahlberg med Ambjergs Delgadino får vist en teknisk rigtig god tur med highlights i galopturen med gode changementer og halvpirouetterne hvor galopkvaliteten virkelig bevares og han viser flot evne til at kunne sætte sig.
Øvrige
Nadja Aabo Sloth og den store Donkey Boy søn Satchmo viser en balanceret og korrekt tur og bestemt på rette vej, men det ligner at endnu et års grundigt arbejde vil kunne gøre underværker i opbygningen af den store vallak.
Den smukke skimmel Duné Nec og Sissel Bille Jakobsen som jo også var UVM deltagere sidste år, er kommet på en lidt vanskelig opgave i med 7 års niveauet, hvor det kniber lidt med at holde samlingsgraden i galoppen og dermed mistes et par changementer igår og halv pirouetterne mangler pt. også mere samling. Fra sidelinien ligner det lidt en udfordring i forhold til at kunne holde det konstante sug på tøjlen.