God ridning, avlshingstene og afkom med topkvaliteter til årets championatsfinaler

Succesfuldt championatsfinalestævne på Stutteri Ask, som nu også danner ramme om det nye Blue Hors, hvor ryttere, heste, publikum og officials bestemt ikke kunne drømme om meget mere.

Fire intensive dressurdage for første gang på Stutteri Ask, hvor publikum også havde fundet vejen til Martofte på Fyn.

Overordnet blev det et stævne hvor den gode ridning trådte flot i karakter. Flere af toprytterne havde en ret travl uge med flere heste i flere aldersgrupper. Hestene blev generelt præsenteret flot i forhold til træningsskalaen for de enkelte årgange, og hvor dommerne synes at ex formen var lidt for snævner el høj blev det også påtalt.

Den skønne efterårssol, som gav et smukt lys (og farlige skygger) i hallen gav dog lidt ufordringer under vejs.

Avlshingstene

Det var på mange måder igen i år et stjernespækket felt af unge hingste, dog fordelt på flere forskellige ejere end vi tidligere har set. De tidligere år har det været Helgstrand hingstene som har været toneangivende, men da de valgte ikke at stille til start i år, blev billedet selvfølgelig også lidt mere nuanceret.

Fælles for alle hingstene som blev præsenteret i år var at de alle udviste flot ridbarhed kombineret med 3 gode gangarter, begge dele jo super vigtige egenskaber som jo bør være første step i forhold til avlernes valg.

Lidt mere ind i detaljerne på de enkelte hingstes præstationer over dagene, så var fællesnævneren som fra mange af de andre heste, at førstedagen var med lidt spændinger.

De tre unge hingste Blue Hors Viva Vegas, Atterupgaards Bernachi og Bueno SL, var alle tre særdeles ridelige og koncentrerede om opgaven, hvor de to først nævnte var direkte videre til finalen fra indledende, og hvor Bueno måtte en tur om B-finalen, hvor han gik sin absolut bedste tur med en sejr og en klar finaleplads.

Både Blue Hors Monte Carlo og Blue Hors Santiano redet af Nanna Merrald, og som jo er 7 år er uddannelsesmæssigt godt på vej, og ligner gode bud på de næste GP heste fra Nanna. Endnu ligner det at Nanna og Santiano lige skal fin afstemme timingen inde på banen lidt mere, da Santiano under vejs stadig har lidt sin egen agenda for hvilke øvelser hvornår. Men heller at ville for meget nu, for det ligner bestemt at der er mere til fremtiden.

Faderhingste med kvaliteter til fremtiden

Et kig på listerne vidner igen om at Donkey Boy afkom kan være med helt fremme i unghesteklasserne. Top tre i 5 års klassen alle efter Donkey Boy.

Internationalt har Sezuan sønnen Secret vist sig som en klar rideheste producent, og det viste de danske championater også i år, med top highlights i 4 års med Risvangs Melody og i 6 års med Stald Magic Secret Hope.

Springbank II VH med spændende og særdeles velgående afkom og highlight med guldmedaljehoppen Atterupgaards Daimi, sølvmedaljehoppen Grevens Saga og Hesselhøj Security.

Og endnu engang et championat hvor Vitalis afkom også gør sig positivt bemærket, med Valiant i absolut særklasse, også selvom pointtavlen ikke helt viste det.

Blue Hors St. Schufro med mega stjernen Lyngbjergs St. Paris - nyd den indledende tur her ⬇️