Prix Sct. Georg for de 7 års
Med VM for 7 års er der nu også kommet en helt ny bedømmelsesform på banen, nemlig den traditionelle bedømmelse af gangarter, ridelighed og potentiale kombineret med en normal pointgivning af programmet. Det giver et super godt billede af UVM som jo er et avlschampionat og ikke alene en dressurkonkurrence.
Sezuan var suveræn, om programmet var til 81,6% lader H2R være op til dommerne. Flot trav tur med aktivitet hele vejen, samlet skridt som ikke er helt ens bagi, og galop pirouetter som endnu mangler mere samling og bæring.
2 andre danskere finale klar
Gørklintgårds Quantico med Nanna Merrald leverede en flot tur. Selvom Quantico ser ud til at være lidt opstemt rundt om banen, så har Nanna kontrol over situationen inden på banen, hvor hun rider flot til i travturen. God skridt. Lidt ubalance i den 2. halvpirouette og en lille fejl i 4´er serien.
Slæbækgård´s Santino og Michael Søgaard viser en teknisk flot tur, med flot udtryk, sving og bæring i travturen. God skridttur. Sikker galop tur, hvor man godt kunne ønske sig lidt mere spring af jorden men teknisk uden fejl.
Elmegårdens Rivaldi med Mette Iversen skal en tur via trøstfinalen i morgen. Dagens tur var præget af at der manglede generelt lidt mere initiativ fra Rivaldi, og så misser parret helt den første serie med 4´ere, da Rivaldi ikke kommer for hjælpen.
Se resultatet af hele klassen her.