Hver gang man ser den store røde hingst får man fornemmelsen af top ridbarhed. Vitalis ser altid ud til at være fuld fokuseret på opgaven på banen sammen med sin rytter norske Isabel Freese - og i dag uden undtagelse.
Flotte parader på indridning og afslutning - helt parallelt og i balance. Det flotteste udtryk i øgninger og traversader. Letheden i bevægelsen er lig med letheden på tøjlen. I den første skridt pirouette er Vitalis lidt mod hjælpen og Isabel må lige minde ham om opgaven, mens den næste ikke er helt balance. Den første halvpirouette i galop bliver lidt spændt og det efterfølgende changement er heller ikke rent gennemsprunget. Næste halvpirouette bliver med god kvalitet. Gode serier.
Ekvipagen vinder hingsteklassen med 74,298%. Se hele klassens resultat her.