Passion og ambitioner - Carina Cassøe Krüth

Carina gør klar til dagens træning med Heiline´s Zackton

Carina gør klar til dagens træning med Heiline´s Zackton

En regnfuld og vandkold decemberdag lagde H2R vejen forbi CK Dressage, nok bedre kendt som Carina Cassøe Krüth.

International dressur og springning under samme tag

Ca. 10 minutters kørsel fra E45 motorvejen, og med ca. samme afstand i den modsatte retning mod Hobro, der midtimellem har CK Dressage fysisk til huse. Ejendommen som er ejet af Carina´s svigerforældre er også hjemsted for Stine Cassøe Jakobsen og hendes springheste.

IMG-2566.jpg

Som så mange andre startede passionen i en meget ung alder, og efter endt studentereksamen gik Carina i lære som berider og blev udlært i 2011. Efter Carina var udlært var hun en kort periode tilknyttet Arden Rideklub, men valgte istedet at prøve kræfter med at være selvstændig, en beslutning som hun bestemt nyder i dag, hvor hun kan disponere hele sin dag med “egne” heste. 

Rammerne omkring CK Dressage er ikke top moderne, men et kig i boksene taler sit eget sprog, En kollektion som består spændende ungheste, en lille håndfuld talentfulde lille-turs heste, hendes Grand Prix læremester May-Day Graftebjerg, og sidste men ikke mindst top talentet den 9-årige hoppe Heiline´s Danciera, med det velvalgte staldnavn “Danse”. Når arbejdsdagen er slut har Carina haft 10-11 heste under sadel.

Carina havde været igang siden morgenstunden, men havde lige gemt et par heste til eftermiddagens daglige træning. Selvom der ikke trænes i en 20 x 60 hal, bliver der hver dag trænet med ét mål, nemlig at ride med internationalt.

Ridehuset er lidt mindre end 20 x 40 meter, men bunden er af af rigtig god kvalitet og er velprepareret. Når vinter mudderet er børstet af hestene fra den daglige fold tur, gør Carina´s groom Signe dem klar en efter en. “Vi fodre med Equsana som giver mulighed for individuelle løsninger til hver enkelt hest, og som de alle sammen stortrives på, mens jeg selv og mit udstyr til hestene er fra Horsecrown. Samarbejdspartnere jeg sætter stor pris på, som en del af teamet omkring CK Dressage”, fortæller Carina.

Den ene af eftermiddagens heste som Carina rider er den 8-årige DV vallak Heiline´s Zackton e. Blue Hors Zack / Come Back II. Den kæmpestore vallak er ligeså flink som den er stor, fortæller Carina. “Zackton har noget særligt, og selvom jeg nok er den eneste som længe har ment det, så har Andreas (Helgstrand) nu også omsider udtrykt begejstring for vallakken, som ud over 3 gode gangarter også medbringer både talent og den helt rigtige indstilling til jobbet”, fortæller Carina.

“Med den udvikling Zackton er inde i lige nu, føler jeg at Grand Prix debuten godt kunne være i løbet af efteråret”, siger Carina.

Træneren hedder Andreas Helgstrand

Carina tager ca. hver 14. dag turen til Vodskov for at træne med en eller to heste hos Andreas Helgstrand. Et samarbejde som Carina synes fungere rigtig godt, hvor hun dels har de skarpe øjne fra jorden, samtidig med sparring omkring andre måder og ideer til at forbedre enkelte ting. “Nogle gange får jeg nye redskaber med hjem til min personlige værktøjskasse, som Andreas synes vi skal prøve af, og så giver jeg det et go for at se om det fungerer. Samtidig med at det er spændende ping-pong, så er det jo også motiverende at arbejde frem mod nye mål inden næste træning,” fortæller Carina.

Når Carina er hos Helgstrand benytter hun lejligheden til at få trænet alle de “lange” repriser, som den fulde serie med 15 ettere på diagonalen, hvor hun jo kun kan få plads til 10 ettere hjemme, ligesom også zigzag galoppen bliver udvidet til fuld længde. “Men det giver ikke problemer, selvom man ikke kan ride de fulde linier til dagligt”, siger Carina.

Træningssystem

Hver rytter sit eget system og oftest hører man om træningssystem hvor ugen er delt op med forskellige træningspas og træningsfridage.

For Carina og hendes heste hedder en træningsuge mandag til fredag med træning hver dag, mere eller mindre træning alt efter uddannelsesniveau, fitness og selvfølgelig med et skarpt øje på den kommende stævnekalender. Weekenderne forsøger Carina at holde “arbejdsfri”, hvis ikke lige den står på stævne. “Et system som indtil nu har holdt hestene fri for træningsskader”, fortæller Carina.

Med set-up´et hvor Carina har lejet sig ind hos svigerfamilien følger også fuldservice, “dvs. stalden altid er bemandet med nødvendigt personale til fodring, ind- og udlukning på fold og udmugning, et stort plus” siger Carina, da hun kan koncentrerer sig 100% om uddannelse af hver enkelt hest.

Danciera og Carina hilser på hinanden efter den daglige foldtur

Danciera og Carina hilser på hinanden efter den daglige foldtur

Internationale ambitioner

Sammen med May-Day Graftebjerg har Carina allerede høstet værdifuld international erfaring på Grand Prix niveauet, mens efteråret gav international debut til Heiline´s Danciera, i en alder af blot 8 år. Og når snakken falder på Danciera, og deres fælles entre på den internationale scene, fremkalder det naturligt det brede smil hos Carina, som selvfølgelig drømmer om de helt store sportslige oplevelser i fremtiden.

Danciera og Carina har jo været succesfulde hele vejen sammen fra unghesteårene, over UVM og nu med top kvaliteter i international Grand Prix. Når nogen stiller spørgsmålet om det ikke er tidligt med en 8 års hest i Grand Prix, så er Dufour og Bohemian jo et godt eksempel på at tingene godt kan formes og laves færdige selvom de ikke er 100% afpudset - talent hverken kan eller skal holdes nede, det er rytterens opgave at administrere det.

Om Danciera´s vej mod Grand Prix fortæller Carina at hun aldrig havde trænet piaffe før efter UVM som 7 års, men at det faldt så naturligt at hun rent faktisk kunne ride Grand Prix turen igennem på hjemmebane inden årsskiftet hvor Danciera blev 8 år.

Generelt træner Carina aldrig sine unge heste i piaffe før de er på Prix St. Georg niveau. “Jeg føler ikke jeg kan bruge det til noget inden da, og synes også de er bedre rustet både fysisk og mentalt når de når Georg niveauet, og så giver det ikke så store udfordringer at bygge det ind i den daglige træning”, siger Carina.

Casper træder til som hestepasser på stævnepladsen

Casper træder til som hestepasser på stævnepladsen

Teamet og samarbejdspartnere

Det daglige team er Carina og hendes groom, mens Carina´s mand Casper træder til som groom og alt-mulig-mand når Carina er til stævne.

De 10 heste under sadel hver dag er blot en del af “samlingen”. Lige nu har Carina sendt fire unge heste ud i træning bl.a. hos berider Lotte Straarup på Fyn, da arbejdsdagen ikke levner mere tid pt. Hjemme på privatadressen går der også nogle unge, mens fælles projekt med Stutteri Teglovnen (ejere af Atterupgaards Mildura DWB) lige nu tæller ti indkøbte føl, ligesom også familien Trabjerg og Cassøe Krüth har investeret i pt tre føl til fremtiden, “Det er altid super spændende med føl, og så kommer jeg jo heller ikke til at kede mig i fremtiden”, siger Carina med smil på læben.

Carina glæder sig naturligvis også over at have hesteejere som Ingrid og Poul Thøgersen, der er en vigtig del af eventyret sammen med Heiline´s Danciera. “Det betyder jo alt at have loyale ejere, som bakker op og støtter os frem mod nye mål”, slutter Carina.

Ingrid og Poul Thøgersen (ejere af Heiline’s Danciera) fejre endnu en sejr sammen Carina.

Ingrid og Poul Thøgersen (ejere af Heiline’s Danciera) fejre endnu en sejr sammen Carina.