Dagens finale blev afviklet i Grand Prix og ikke som i indledende i Intermediaire II, hvor rytteren måtte medbringe pisk.
Også i finalen her var det også med ekstra arena kommentarer fra dommer Plewa.
Schneider vinder med blot 4,5 point ned til Freese, og set fra sidelinien lignede det også mest af alt en Freese sejr.
Top 3
1/75,440% - Sammy Davis Jr 10 år e. San Remo / Wenckstern med Dorothee Schneider
God indridningsparade og direkte frem i trav, lidt ubalanceret traversade til højre, fra naturen lidt lang og åben i rammen, men formår flot at sætte sig i piaffe med tilhørende flydende overgange til udtryksfuld passage, lidt hektisk skridt. Gode serier, god zig-zag galop, gode pirouetter men desværre med en række ettere ekstra på midterlinien, god midterline til slut.
Om ridtet siger Plewa bl.a.: "Lidt spændt tur og ikke helt i samme kvalitet til en start som fra den indledende klasse, bl.a. med ekstra etter mellem de eller gode pirouetter. High light var piaffe og passage ture, med piaffe på stedet og flydende overgange. Også skridtturen var med nogle spændinger og den sidste afspændthed manglede."
2/75,300% - Sam´s Ass 9 år e. Samarant / Pink As med Isabel Freese
God indridningsparade, lette og smidige traversader i super balance, god parade med tilbagetrædning, aktiv super 1. piaffe og passage med flydende ubesværede overgange, god fri skridt men kunne godt være lidt mere afspændt og række sig mere, super samlet skridt og direkte op i passagen ved M, fremadgående 2. piaffe men i super aktiv rytme af jorden, velbalanceret zig-zag galop, gode kontrollerede gennemsprungne serie, den første pirouette mangler lidt mere centrering, mens den 2. er i rigtig god kvalitet, super flot sidste midterline i balance og rytme.
Om ridtet siger Plewa bl.a.: "i galopturen bliver Sam´s Ass lidt overmotiveret og rammen bliver lidt kort. En super koncentreret hest, med et fremragende billede i piaffe og passage med masser af udtryk og af jorden."
3/72,820% - Harmony´s Don Noblesse 9 år e. Dancier / Don Davidoff med Susan Pape
Flot indridningsparade og fremadridning. Lidt forsigtige trav traversader men i god balance og rytme, udtryksfuld og regelmæssige passage med tilhørende bløde overgange ind og ud af en god og rytmisk piaffe. Den frie skridt kunne man godt ønsker sig lidt mere gennem kroppen. God samlet skridt. 2. piaffe / passage tur i flotteste form og rytme, toer serie med en lille fejl, zig-zag galop hvor det kniber lidt med at changementerne er gennemsprungne bagfra, gode ettere og gode pirouetter, lidt forsigtig sidste frie trav, flot passage frem til rigtig god piaffe, den sidste del af passage bliver en smule tam.
Om ridtet siger Plewa bl.a.: "I rigtig høj kvalitet er alle de svære GP lektioner med piaffe / passage og overgange, hvor Pape viser overgange i super rytme med let og ubesværet billede."
Selvom Discovery OLD og Heiner Schiergen ikke bliver top placeret i finalen, så er der ingen tvivl om kvaliteterne, også når man lytter til Plewa´s efterfølgende kommentarer, "det er en hest som arbejder smidigt gennem hele kroppen fra bagbenene op gennem ryggen og nakken. En hest med masser af gummi, og 3 fantastiske grundgangarter, specielt skridtturen var helt ekstraordinær, og hesten medbringer også stor kvalitet i piroutterne og serier som er flot af jorden."
Se resultatet af klassen her.